Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).


Det ene solprojekt Tuam Energy Park 1 får en produktionskapacitet på 28 MWp, mens det andet projekt Friarspark 2 på 3 MWp er en udvidelse af et andet igangværende solprojekt, Friarspark 1 på 6 MWp, fra en tidligere auktionsrunde (RESS 1).

Ifølge Klaus Andersen, der er Senior Business Development Manager og ansvarlig for Obtons irske projekter, er Friarspark 1 er lige nu ved at blive bygget, og Friarspark 2 forventes at blive tilkoblet dette projekt i løbet af 2024. Tuam Energy Park 1 forventes at være i drift i løbet af 2025.

”Helt overordnet vil strømproduktionen fra Obtons solprojekter hjælpe Irland med at nå deres målsætning om at nå 8 GW installeret solenergi inden udgangen af 2030. Det betyder, at CO2-emissioner fra fossile brændstoffer bliver reduceret, og projekterne vil ligeledes hjælpe irerne med at opnå større energiuafhængighed. Hos Obton er vi stolte over at hjælpe Irland godt på vej med den grønne omstilling,” siger Klaus Andersen.

I alt fik 24 landvind- og solprojekter tildelt kontrakter på RESS 3-auktionen.

 

Friarspark 1 og 2 får en samlet kapacitet på 9 MWp. I Friarspark 1 er stålrammerne fuldt monteret, og solcellemodulerne er ved at blive sat op.

 

 

Obton rykker ind på det svenske solmarked

Sammen med en stærk, svensk partner har Obton netop sikret sig rettighederne til at opføre sin første solcellepark i Sverige. Samarbejdsaftale om flere energiprojekter er på plads.

Solenergi: Derfor satser Obton kun på markanlæg i Danmark

Hos Obton har vi indtil videre valgt kun at fokusere på markanlæg, da det er her, vi får mest grøn energi målt i forhold til indsatsen.

Obton lancerer ny mixfond

Ny mixfond giver investorer adgang til afkast fra udvikling og salg af rettigheder til energiprojekter.

Obton indgår rekordstor rammeaftale om udvikling af tyske batteriparker

Rammeaftalen skal sikre opførelsen af batteriparker med en samlet lagringskapacitet på 600 MW i Tyskland over de næste tre år.