Obton indgår aftale med irsk energiselskab – 20.000 husstande vil få grøn strøm i stikkontakterne

Obton skal over de kommende to år opføre 11 nye solcelleparker på i alt 118 MW i Irland. I den forbindelse er der netop indgået en aftale med det irske energiselskab Bord Gáis Energy, der skal aftage strømmen fra solcelleparkerne. Når alle parkerne er i drift, vil de kunne forsyne ca. 20.000 irske husstande med grøn strøm.

Det er første gang, at Bord Gáis Energy bliver aftager af strøm fra solceller. Selskabet bliver samtidig den eneste aftager af strømmen fra Obtons solcelleparker.

Store ambitioner i Irland

De 11 solcelleparker, der er ved at blive opført rundt omkring i hele Irland, er resultatet af den første auktionsrunde af den irske regerings støtteordning for vedvarende energi (RESS). Her fik Obton tildelt rettighederne for alle 11 projekter tilbage i juli 2020.

”Hos Obton er vi meget tilfredse med vores nye partnerskab med Bord Gáis Energy,” fortæller Klaus Andersen, der er Senior Business Developer hos Obton og ansvarlig for det irske marked.

”Aftalen passer perfekt ind i vores ambitiøse planer for udviklingen af solenergi i Irland. Vi har en plan om at fordoble vores investeringer i landet, og vi har et mål er at nå en samlet kapacitet på 1 Gigawatt (GW) inden 2026. Det vil bringe den samlede værdi af porteføljen op på EUR 750 mio.”


Fakta:
  • Via en tarif får Obton en fast afregningspris på strømmen i 15 år
  • Parkerne forventes at være fuldt operationelle og kan levere strøm til det irske elnet i løbet af 2022
  • Parkerne vil indgå i porteføljen i Obtons store solfonde, hvor den faste indtjening vil levere stabile afkast til Obtons investorer

Stabil-fonden sat til salg

Bestyrelsen i solfonden Obton Stabil har valgt at afsøge mulighederne for at frasælge hele fonden. FIH Partners er hyret til at finde potentielle købere.

Obton lancerer ny batterifond

Som de første i Danmark lancerer Obton et helt nyt investeringskoncept, hvor danske investorer har mulighed for at tjene penge på lagring af energi. Det er et marked med et kæmpestort potentiale, siger CEO Anders Marcus.

Største taganlæg i Obtons historie sat i drift

Taganlægget er placeret på et stort logistikcenter i den hollandske by Veendam nær Groningen.

Obton overtager fire energispecialister fra konsulentfirmaet Brinckmann

Obton A/S satser på udvikling af solcelleparker i Danmark og ansætter derfor fire nye specialister på området.