Canadas største solcellepark på 180 MW sat i drift – Obton-fond ejer 49 procent

Solcelleparken Claresholm i staten Alberta i det vestlige Canada er netop sat i drift. Den dækker et areal svarende til 700 fodboldbaner og kan levere strøm til ca. 66.500 husstandes årlige forbrug. Modulerne er ”bifacial” og kan producere solenergi fra både for- og bagside.


60 procent af den grønne strøm fra Claresholm-parken aftages af elselskabet TC Energy via en 8-årig PPA-aftale. Resten sælges på Albertas frie energimarked.

Chief Legal Officer hos Obton Mikkel Berthelsen har stået i spidsen for projektet sammen med den canadiske samarbejdspartner og medejer Capstone. Han er meget begejstret for, at den kæmpestore solcellepark nu er koblet til elnettet:

”Vi har arbejdet med projektet i næsten fire år, og derfor er det meget tilfredsstillende, at det nu er blevet fuldt ud realiseret. Det hele startede med en god idé, og efter mange op- og nedture er projektet fuldt igangsat og et vigtigt bidrag til Albertas grønne energiomstilling. Det er vi er meget stolte af at være en del af,” siger han.


Mikkel Berthelsen, Chief Legal Officer og partner hos Obton

Ambitiøst projekt

Ifølge Mikkel Berthelsen har udviklingen af solcelleparken været et meget ambitiøst projekt med stramme deadlines. Derudover udløste corona-pandemien en lang række udfordringer, som også skulle løses undervejs.

”Alle vores samarbejdspartnere og leverandører har udvist stor fleksibilitet og kreativt i forhold til at holde byggeprocessen i gang. Det fortjener de virkelig stor ros for,” lyder det fra Mikkel Berthelsen. 

Driftsoverskud til danske investorer

Fremadrettet er det investorer i Obtons solfond Stabil, der vil få del i driftsoverskuddet fra solcelleparken.

”I de første otte år får vi en fast afregningspris gennem PPA’en med TC Energy. Herefter kan aftalen eventuelt forlænges, eller også skal al strømmen afsættes på frie markedsvilkår. Uanset hvad der kommer til at ske, er vi overbeviste om, at solcelleparken bliver en yderst rentabel forretning i mange år fremover,” siger Mikkel Berthelsen.      

 

Fakta om Claresholm-parken:
  • Obton-fonden Solenergi Stabil ejer 49 pct. af parken, mens Capstone ejer 51 pct.

  • Den installerede kapacitet er 180 MWp, og parken er til dato den største i Obtons samlede portefølje

  • Den forventede produktion vil ligge på ca. 300.000 MWh om året

  • Parken kan levere grøn strøm til det, der svarer til 66.500 danske husstandes gennemsnitlige forbrug på et år

  • 450.000 moduler er monteret i parken – det svarer til ca. 700 containere fyldt med moduler

  • Modulerne er ”bifacial”, hvilket betyder, at de producerer solenergi fra både for- og bagside. Der er ofte sne om vinteren i Alberta, hvilket giver en høj grad af reflekteret lys fra jorden, der rammer bagsiden af modulerne. Det giver ”bifacial” effekten

  • Parkens samlede areal dækker ca. 500 hektar svarende til 700 fodboldbaner. Arealets størrelse skyldes flere ting: Modulerne er monteret på faste vippestativer med en 30° vinkel, der øger solindstrålingen og skaber en større potentiel gevinst fra bagsiden af ​​modulet. Der er samtidig større afstand mellem modulrækkerne for at undgå skygge fra andre rækker. Jo mere plads, der er mellem rækkerne, des højere er gevinsten ved ”bifacial" moduler. Der er desuden bygget udenom om mange naturlige damme og små søer i området

  • På et år varierer temperaturerne i Claresholm fra -40°C til +30°C, og det er samtidig en af de mest blæsende regioner i Canada

  • Der har været særlige udfordringer med at sikre frostsikre fundamenter til modulerne. Pga. hård frost om vinteren er fundamenterne blevet forankret 1,5 meter nede i jorden for at undgå, at de forskubber sig over tid. I den forbindelse har man trukket på erfaringer fra lignende forhold i Rusland/Sibirien

Obtons første danske solcellepark får grønt lys af Skanderborg Kommune

Byrådet i Skanderborg Kommune har netop godkendt etableringen af Østerskov Solenergipark mellem Låsby og Galten. Solcelleparken er en vigtig milepæl for Obton A/S, der har flere danske solprojekter på vej.

Obton-investorer bliver medejere af et af Europas største batteriprojekter

Battery Storage er i øjeblikket en meget eftertragtet investeringsmulighed blandt danske investorer.

Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).

Obton rykker ind på det svenske solmarked

Sammen med en stærk, svensk partner har Obton netop sikret sig rettighederne til at opføre sin første solcellepark i Sverige. Samarbejdsaftale om flere energiprojekter er på plads.