Test om din risikospredning er tilstrækkelig

Disse fire værktøjer hjælper dig på vej.

 

#1: Invester i forskellige aktivklasser
Først og fremmest skal du sprede dine investeringer på tværs af flere overordnede aktivklasser – fx aktier, obligationer, valutaer og råvarer. Derudover findes der også alternative investeringer, som de professionelle forvaltere i stigende grad søger imod. Det kan du med fordel lade dig inspirere af som investor med private frie midler eller selskabsmidler.

Alternative investeringer i fx vedvarende energi stiller ikke nødvendigvis større krav til dig som investor. Der er nemlig god hjælp at hente hos professionelle investeringspartnere med erfaring og viden om de enkelte markeder.

#2: Husk den geografiske spredning
Traditionelt har danske investorer en forkærlighed for danske aktier. Fordi vi hører mere om danske virksomheder, føler vi, at vi kender dem, og rent psykologisk har vi tendens til at vurdere aktier, vi kender, bedre end dem, vi kender mindre til.

Af samme grund har mange danske investorer en alt for høj andel af danske aktier, som ofte er fordelt på ganske få selskaber. Det betyder desværre, at de gør sig meget sårbare over for udviklingen på det danske aktiemarked. De seneste anbefalinger fra de professionelle investorer lyder derfor, at danske aktier maksimalt bør fylde 10-15 procent i en portefølje.

Til gengæld har Emerging Markets (vækstmarkeder) igen fanget eksperternes interesse. Disse markeder tæller ikke kun BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), men også lande som Mexico, Tyrkiet, Polen og Tjekkiet, som af markedsanalysebureauet Bloomberg er udnævnt som de mest attraktive Emerging Markets i 2018.

#3: Vælg forskellige sektorer og brancher
Du bør også fordele din investering ud over forskellige sektorer og brancher. Det globale aktieindeks MSCI inddeler det globale aktiemarked i 11 sektorer, som hver udgør en procentdel af markedet.

De professionelle investorer benytter denne fordeling til at under- og overvægte aktierne i deres portefølje.
Nogle brancher klarer sig nemlig bedre, når der er fremgang i verdensøkonomien (fx IT, elektronik og biler), mens det er bedre at investere i andre sektorer, når økonomien er i tilbagegang (fx fødevarer og medicin).

Som investor med private frie midler eller selskabsmidler kan det også øge dit afkast at have blik for den aktuelle konjunkturudvikling og sikre en fornuftig spredning på brancher. Desværre er det næsten umuligt for ikke- professionelle investorer at få indblik i sektorernes aktuelle vægt i verdensøkonomien.

#4: Hent inspiration og hjælp fra professionelle
Hvis du selv mangler tid eller har svært ved at overskue alverdens finansielle markeder, kan det være en god idé at følge de store bankers chefstrateger, fx gennem de sociale medier eller nyhedsbreve og ad den vej få indblik i, hvordan de vægter aktiver, geografiske markeder og sektorer.

En anden let og effektiv vej til god risikospredning er at investere i fonde, der automatisk kombinerer aktivklasser, geografi og sektorer. Via fondene er det lokalkendte eksperter, der tager sig af den løbende udvælgelse af værdipapirer.

Du har også mulighed for at vælge en mindre investeringspartner som eksempelvis Obton, hvis du ønsker at investere i vedvarende energi som sol- og vindenergi. Alternative investeringer som disse kan du bruge til at skabe en fornuftig risikospredning i din portefølje.

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.