Solceller over parkeringsanlæg er et stort hit i Frankrig

Solceller giver franskmændene grøn energi og skygge til deres parkerede biler, mens de danske solcelle-investorer gør en god forretning. Læs mere om sammenhængen og det kæmpestore potentiale her.

I Frankrig er der stigende efterspørgsel på solceller, der overdækker parkeringsanlæg.

Interessen kommer både fra private og offentlige aktører, og det baner vejen for Obtons franske datterselskab Coruscant, der har stor succes med at opføre og drifte såkaldte ”carports”, som denne type solcelleanlæg kaldes. Firmaet var pioner på området, og i dag er Coruscant en stor spiller på det franske solenergi-marked.

For Obton er det en stor fordel at være lokalt til stede i Frankrig, forklarer Hans Peter Vestergaard, der er Chief Investment Officer hos Obton.

”Vores franske kolleger er tæt på kunderne og på udviklingen i markedet. Det gør os til en konkurrencedygtig aktør, når vi skal udvikle nye solcelleparker til vores danske investeringsfond ’Obton Solenergi Stabil’. Når anlæggene først er i drift, ligger de i minimum 20 år og genererer indtjening til investorerne, som får stabile, årlige udbytter,” forklarer han.

Kæmpestort potentiale i Frankrig

Sammenlignet med andre lande som Tyskland og Spanien, er Frankrig bagud med den grønne omstilling. Det har fået regeringen til at højne ambitionerne på området, hvilket gør markedet for solcelleparker yderst attraktivt for Obton.

Hvor Frankrig i 2017 havde solenergi for 7,7 GW, er regeringens mål, at kapaciteten skal vokse til 40 GW i 2028 – altså mere end det femdobbelte.

Ifølge Hans Peter Vestergaard er Obton allerede i fuld gang med at levere på selskabets franske ambitioner.

”Samlet set har vi en aktivsum af franske solcelleparker på godt 150 MWp. Det placerer Obton i top-15 af de største solinvestorer i Frankrig – og der er langt mere på vej i de kommende år,” lover han.

Nyt dansk eksempel

I marts 2019 indviede energi, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt et helt nyt parkeringsanlæg overdækket med solceller hos sourcing- og servicevirksomheden Solar i Vejen. Ved denne lejlighed udtalte ministeren stor begejstring for projektet. 

”Der er virkelig perspektiv i, at man overdækker p-anlæg med solceller, og jeg håber, at vi vil komme til at se en række lignende anlæg. Tankegangen med, at man anvender eksisterende flader til solceller fremfor at placere dem på marker, er interessant,” udtaler han i en pressemeddelelse fra Solar.

”Hos Obton er vi glade for at se, at det også er en løsning, der kan fungere på dansk grund. Fra vores perspektiv imødekommer danske solprojekter dog pt. ikke den sikkerhed og de krav til afkastgrad, som vores investorer stiller. Det skyldes bl.a, at den danske ordning om faste afregningspriser ikke matcher det, vi oplever i Frankrig, hvor vi har en garanteret pris på strømmen i op til 20 år. Vi håber naturligvis, at vores kompetencer også kan blive brugt herhjemme – men det må tiden vise,” siger Hans Peter Vestergaard.   

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.