Solceller er krumtappen i den grønne omstilling i Europa

Solprojekter kommer lettere igennem nåleøjet end vindmølleprojekter. Derfor er solenergi en vigtig brik, når det handler om at holde tempoet oppe i udbygningen af grøn energi.

En ny rapport fra Dansk Energi peger på, at folkelig modstand og langsommelige processer kan være barrierer, når nye energiprojekter skal realiseres. Og den udfordring ser kun ud til at vokse i de kommende år, vurderer Chief Investment Officer i Obton, Hans Peter Vestergaard. Solenergi vil dog kunne løse noget af udfordringen, pointerer han.

”Den grønne omstilling i Europa kræver en masse plads til både vindmøller og solcelleparker, og samtidig viser erfaringerne, at rigtig mange borgere ikke ønsker at bo nabo til hverken vindmøller eller solcelleparker. Det er et paradoks, som vi er nødt til at forholde os til, men heldigvis findes der effektive løsninger inden for solenergi, som imødekommer problemstillingen,” forklarer han og uddyber:  

"Hos Obton har vi stor succes med at udvikle solcelleanlæg, der er integreret i den infrastruktur, der allerede eksisterer. Det kan fx være solcelleanlæg på tage af fabrikker, landbrugsbygninger eller sportshaller. En anden og meget succesfuld løsning er solcellemoduler, der bliver sat op som overdækning på store parkeringsanlæg i eksempelvis Frankrig. Løsning er super god, fordi Obton typisk får stillet arealet gratis (eller meget billigt) til rådighed, samtidigt med at de erhvervsdrivende og deres kunder eller medarbejdere får skygge til deres biler. En klassisk win-win-situation,” siger Hans Peter Vestergaard.   

 
Hans Peter Vestergaard, Chief Investment Officer i Obton.

Planlægningsprocesser skal være hurtigere og bedre

Ifølge rapporten er lange planlægningsprocesser en anden udfordring i mange energiprojekter. Fx tager det 5-7 år at planlægge et vindmølleprojekt på land. I Danmark betyder det, at planlægningsprocessen typisk varer længere end den valgperiode på 4 år, som kommunale politikere er valgt for. Og resultatet er, at eventuelle protester fra borgerne har potentiale til at blive et valgtema – hvilket kan bevirke, at projekter enten bliver udskudt eller helt droppet.

Et andet problem med de eksisterende planlægningsprocesser er, at de offentlige høringer ofte sker meget sent i processen. Konsekvensen af det er, at mange af de direkte berørte borgere føler sig ført bag lyset, hvilket i sig selv kan ændre deres holdninger til projektet i en negativ retning.

Ud fra disse grunde anbefales det i rapporten, at de nuværende planlægningsprocesser bliver langt kortere, og at projekterne sendes i offentlig høring hos borgere og andre vigtige interessenter langt tidligere. 

Denne anbefaling er Hans Peter Vestergaard fra Obton helt enig i.

”En mere strømlinet planlægningsproces vil uden tvivl gavne både vind- og solprojekter. I mellemtiden bør de europæiske regeringer at se på solenergi som en effektiv måde at holde tempoet oppe på udbygningen af den vedvarende energi i Europa,” slutter han.

Kilde: Dansk Energi - VE Outlook 2019 – Perspektiver for vedvarende energi mod 2035

 

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.