Der er lang vej til den grønne målstreg

EU's medlemslande må hæve barren for at nå det fælles 2020-mål for vedvarende energi. For som det er nu, går det den forkerte vej. Solceller kan være en fremtidig løsning, hvis EU skal nå de næste klimamål.
  

Vi har hørt det før. Indlandsisen smelter, vandstandene stiger, og stillehavsøer vil blive oversvømmet. Det er konsekvensen af det globale CO2 aftryk.

Derfor er det også helt centralt, at EU's medlemsstater fortsat holder den grønne fane højt og gør en ekstra indsats for at nå det fælles mål om, at 20 procent af det samlede EU-energiforbrug skal komme fra vedvarende grønne energikilder inden 2020.

Men selvom EU-landene samlet set er godt på vej mod klimamålet, halter mange lande bagefter og når efter al sandsynlighed ikke deres individuelle 2020-mål. Det viser en rapport fra Det Europæiske Miljøargentur (EEA).

Og det er et problem, mener senior business developer i Obton Klaus Andersen, der i mange år har fuldt den europæiske energibranche tæt. Han ser solenergi som en oplagt mulighed, hvis de medlemsstater, der har længere til målstregen, skal nå i mål. Hvis ikke i 2020 så i 2030, hvor EU-målet er, at 32 procent af det samlede energiforbrug skal komme fra for vedvarende energi:

"Hvis ikke vi tager os gevaldigt sammen, vil det få voldsomme konsekvenser for hele kloden, siger Klaus Andersen og fortsætter:

"Den store udfordring er, at 2020 er lige rundt om hjørnet. Så det er nok usandsynligt, at alle lande kan nå i mål. For det tager lang tid, hvis man skal ændre sin kraftværksproduktion eller sadle om til fx vindkraft. Det tager også tid at ændre til solceller. Men solceller er hurtigere at få godkendelse til og nemmere at håndtere rent teknisk. Så de kunne være en mulig løsning, hvis medlemsstaterne skal nå målet for 2030. 

Energiforbrug i EU vokser

Rapporten viser, at den vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug i EU er fordoblet siden 2005. Men selvom EU er på vej til at nå sit mål for 2020, så vokser andelen af energi fra vedvarende energikilder ikke så hurtigt mere. Den steg kun fra 16,7 procent i 2015 til 17 procent i 2016 og 17,4 i 2017.

Og det skyldes, at det endelige samlede energiforbrug på det seneste er steget i visse EU-medlemsstater - særligt inden for transportsektoren. Her udgjorde andelen, der kommer fra vedvarende energi, kun 7 procent i 2017 - størstedelen kom fra biobrændsler. 

Til sammenligning kom 85 procent af al ny elkapacitet fra vedvarende energi. Og her stod vindkraft og solceller for tre fjerdedele.

"For nogen lande er det et meget ambitiøst mål og for andre lande knapt så ambitiøst. Man kan sige, at Europa brækker over på midten. Duksene i klassen er som altid de nordiske lande, mens de sydeuropæiske lande har sværere ved at følge trop", forklarer Klaus Andersen

Og det fremgår også af rapporten. Der er lande, hvor over 30 procent af det endelige bruttoenerginiveau kommer fra grøn vedvarende energi. Det gælder fx Sverige, Danmark, Finland, Østrig og Letland, mens lande som Belgien, Luxembourg, Malta og Holland er på under 9 procent.

EU-borgere bekymrer sig om klima

Den indenrigspolitiske stemning i EU-landene er med til at afgøre, hvorfor det ikke går så hurtigt med at nå de individuelle klimamål, mener Klaus Andersen. Han minder om, at politikerne ofte træffer beslutninger efter, hvad der er flest stemmer i - fx børnehaver og plejehjem. Og her har klimaet typisk ikke tidligere stået forrest i køen.

Men i Danmark fyldte klima i den grad ved seneste valg. Og i Tyskland og Holland har det også været højt på dagsordenen.

Spørger man den europæiske befolkning, er klimaet da også et vigtigt emne. 78 procent af EU-borgerne bekymrer sig om klimaforandringer - mens det kun er tilfældet for 63 procent i USA og 65 procent i Kina.

Klaus Andersen peger på, at blikket skal vendes mod de lande, der halter bagefter - og hvor der samtidig er politisk vilje til den grønne omstilling. Kigger man lidt syd for grænsen – til Holland og Tyskland, så er det lande, som han mener er værd at zoome ind på. 

For de har etableret et system, der fremmer den vedvarende energiproduktion - fx fra vind og sol. Og det kan være vejen frem for at få hjulene i den grønne energimaskine til at køre rundt:

"Holland har aktionsrunder, hvor energiprojekter bliver sat i udbud, og så kan man byde med mulighed for at vinde og få tillæg fra staten. Flere lande følger trop med en lignende model," siger Klaus Andersen.

2050-mål blev sløjfet

Det er ikke kun årene 2020 og 2030, der arbejdes frem i mod. Blandt EU-landene vil et stort flertal gøre 2050 til det år, hvor EU bliver CO2 neutralt. Men under juni måneds klimamøde stod det klart, at landene alligevel ikke kunne blive enige om en fælles EU-strategi for CO2 neutralitet. 

Det på trods af at den store EU-sværvægter Tyskland kort for inden havde meldt sig på banen og bakkede op om en strategi for CO2 neutralitet - ligesom 17 andre EU-lande. 

I stedet henviser landene nu i et notat til FN’s Paris-aftale fra 2015, hvor 2050-målet er at holde den samlede temperaturstigning på godt under 2 grader celcius. 

Få styr på andegården

Nu er det er vigtigt, at de EU-lande, der halter bagud, forstår alvoren og når klimamålene. Ikke alene lægges der fra EU’s side pres på de enkelte lande, men det er også EU’s mål at lægge pres på resten af verden, når der den 23. september er FN-klimatopmøde i New York:

"Skandinavien og nu også EU er gået forrest med den grønne energifane. Så det er vigtigt, at vi holder fanen højt og rækker ud til de store energi-lande, når der skal diskuteres global energipolitik på den helt store klinge. Hvis EU ikke har styr på sin egen andegård, er det nemt for andre lande at pege fingre ad os. 

Kina, Indien og USA er de helt store energiforbrugere på verdensplan og stod for to tredjedele af den samlede stigning i energiforbruget i 2018. Så det er her, at det helt store slag skal stå," siger Klaus Andersen.

Relaterede artikler

Alarmerende klimarapport: Nye tal afslører akut behov for mere grøn energi

Opgørelse over energiforbrug og co2-udledning viser, at vi kom længere væk fra FN’s klimamål i 2018. Der skal investeres mere i grønne energiløsninger.

Grøn energi er blevet det nye sort for de investorer, der vil tjene penge

Den grønne bølge skyller ind over kloden, og det kan ikke mindst ses på de klimavenlige aktier, der klarer sig særdeles godt.

Afkast på grønne porteføljer accelererer og topper markedet

Der er flere penge i klimavenlige investeringer end nogensinde, og afkastet overhaler flere andre typer af investeringer. Samtidig gør de en forskel.

Boom i grønne investeringer – investorer høster udbyttet

De bæredygtige energiformer har styrket konkurrenceevnen og tiltrækker investorer, der får gode afkast og bidrager til den grønne omstilling.