Bæredygtige investeringer: Boost til solenergi med ny EU-liste
Det bliver meget nemmere for investorer at vælge ægte bæredygtige investeringer med en ny liste fra EU-Kommissionen. Listen skal gøre op med ”greenwashing”, og solenergi kommer – ikke overraskende – til at spille en central rolle. Obtons CEO, Anders Marcus, giver her sin vurdering af den nye listes betydning.
For investorer i solenergi er EU-Kommissionens nye liste over bæredygtige investeringer som sådan ikke revolutionerende. Solenergien er nemlig – ikke overraskende – at finde på listen, som en bæredygtig investering. Og Obtons direktør, Anders Marcus, ser meget positivt på EU’s nye værktøj til investorer.
"Listen kommer til at rydde gevaldigt op i underskoven af investeringer, der hævder at være bæredygtige. Det bliver langt sværere at greenwashe. Dermed vil det også betyde, at efterspørgslen efter de ægte bæredygtige investeringer vil stige," vurderer han.
EU’s liste er tænkt som en håndsrækning til investorer, der i årevis har været på Herrens mark, når de skulle placere deres penge bæredygtigt.
Tre principper afgør bæredygtigheden
For at investering kan kaldes miljømæssigt bæredygtig, skal den ifølge EU-Kommissionens nye liste leve op til tre grundlæggende principper.
Først og fremmest skal investeringen bidrage ved at hjælpe med et af seks nedenstående mål. Det kan være ved at:
- begrænse den globale opvarmning
- hjælpe med klimatilpasning
- beskytte vand og hav
- omstille til cirkulær økonomi
- forebygge forurening
- beskytte og genoprette økosystemer
Det andet princip fra kommissionens liste er, at den økonomiske aktivitet ikke må skade nogle af de andre mål. En investering, der således måske hjælper med at begrænse den globale opvarmning, men samtidig skader økosystemer, betragtes ikke som bæredygtig på EU’s nye liste.
"Faktisk er solenergi allerede fra starten vurderet til ikke at skade nogle af de andre mål, så der skal slet ikke rapporteres på den del for solcelleprojekter. Det skal eksempelvis vindprojekter derimod," siger Anders Marcus.
Endelig skal investeringen leve op til sociale minimumskriterier – såsom basale menneske- og arbejdstagerrettigheder – og kriterier for god selskabsledelse.
En liste med muskler
Anders Marcus fra Obton er overbevist om, at EU’s liste kan få stor betydning for markedet for bæredygtige investeringer.
"Tidligere har investorer, der gerne ville placere deres penge ansvarligt, enten været nødt til at bruge private ratingbureauer (bureauer, der vurderer investeringers performance indenfor parametrene miljø, social og governance) til at vurdere deres investering, eller til slet og ret at stole på påstande om bæredygtighed," siger han.
Og listen bliver hurtigt til virkelighed for alle store europæiske virksomheder. Når den træder i kraft, skal virksomheder med over 500 ansatte som led i deres ikke-finansielle afrapportering nemlig forklare, hvordan deres aktiviteter lever op til principperne i listen.
"På denne måde får investorerne pludselig et godt, løbende og enkelt indblik i de forskellige investeringers miljømæssige bæredygtighed," siger Anders Marcus.
Ambitions-skruen strammes løbende
Hvis man som virksomhed tror, at det er let at komme ind under kriterierne på den nye liste, må man tro om igen:
"EU vil løbende stramme skruen for ambitionerne, så tiltagene hele tiden afspejler, hvad der er teknologisk muligt. Det er den eneste måde at sikre, at EU kan levere på det overordnede mål at om at være et CO2-neutralt kontinent i 2050," forklarer Anders Marcus.
For solenergi betyder det eksempelvis, at kun solcelleanlæg med livscyklus-emissioner under 100 g CO2e/KWh kan komme i betragtning. Solcelleanlægs livscyklusemissioner ser dels på produktionen af solcellerne og opstilling af anlæggene samt driften og den senere afmontering af anlæggene. Her viser studier, at solcelleanlæg i gennemsnit har livscyklusemissioner på 49 g CO2e/KWh.
Og kravene vil blive strammet hvert femte år for at sikre, at livscyklus-emissionerne ender på 0 g CO2e/KWh i 2050.
EU – enegænger eller foregangsregion?
EU-Kommissionens liste over bæredygtige investeringer skal politisk vedtages inden udgangen af 2020. Dernæst bliver det store spørgsmål, om lovgivningen vil få betydning ud over EU’s grænser:
"I udgangspunktet er det jo kun europæiske virksomheder og investorer, der bliver berørt af dette her. Men vi har tidligere set, at EU har haft rollen som foregangsregion, og unionen er også så stor en økonomisk spiller, at det vil have global betydning," siger Anders Marcus.
Han påpeger samtidig, at der efter den politiske vedtagelse venter et stort arbejde for både institutionelle investorer og virksomheder, der skal til at rapportere om deres bæredygtighedsarbejde.
"For at investorer skal kunne arbejde med det her, skal de have adgang til pålidelig og ensartet data. Her får det betydning, at EU også er ved at revidere lovgivningen om rapportering af ikke-finansielle aktiviteter, så vi forhåbentlig får så godt og ensartet et datagrundlag som muligt," siger Anders Marcus.
Virksomheder med over 500 medarbejdere skal i dag i deres årsrapport allerede fortælle om deres samfundsansvar – herunder kønsfordelingen i den øverste ledelse. Det er denne forpligtelse, der altså i fremtiden også vil indeholde rapportering om forretningens bæredygtighed jf. EU’s principper.
