5 vigtige tendenser inden for bæredygtige investeringer

Bæredygtige investeringer har på rekordtid bevæget sig fra en birolle til en hovedrolle i den globale investeringsverden. Udviklingen drives både af borgere, erhvervsliv og politikere. Bent Hansen, Chief Project Officer hos Obton, gennemgår her 5 vigtige tendenser på området.

1: Politik driver forandringen

Det er umuligt at se på bæredygtige investeringers fremgang uden at kigge på politikeres rolle. Der bliver i disse år nemlig udarbejdet mere lovgivning end nogensinde, der har til formål at få investorer til at overveje de langsigtede konsekvenser af en investering – herunder ESG-faktorer (Environmental, Social and Governance).

2: Slut med sporadisk lovgivning

Hvor vi tidligere primært så sporadisk lovgivning, så er området i dag kendetegnet af store og sammenhængende nationale strategier for at fremme bæredygtige investeringer. Mest markant er nok EU’s handleplan ”Sustainable Finance”, der blandt andet rummer en oversigt over hvilke investeringer, der kan betegnes som bæredygtige. Men også mange andre steder arbejdes der målrettet – fra Kinas Green Finance Committee til Canadas Expert Panel on Sustainable Finance.

3: EU i førertrøjen

Selvom bevægelsen i retning af mere bæredygtige investeringer er tydelig globalt, er der ingen tvivl om, at EU er med helt fremme, når det handler om at sætte skub i udviklingen. Klima og bæredygtighed er rykket ind helt centralt i EU’s politiske program. Ambitionerne kommer klarest til udtryk i fremlæggelsen af den såkaldte ”Green New Deal”, der både rummer vedtagelse af en decideret klimalov samt skærpede ambitioner for EU’s reduktion i CO2-udslip.

4: Erhvervsliv med fart på

Men det er ikke kun fra politisk side, at der i disse år sker store omvæltninger, der påvirker efterspørgslen efter bæredygtige investeringer. Virksomheder investerer i disse år også massivt i ikke mindst grøn energi. Således satte 2019 rekord som det år, hvor virksomheder købte mest vedvarende energi i forhold til tidligere. En opgørelse fra Bloomberg NEF viste, at virksomheder sidste år købte 44% mere vedvarende energi gennem såkaldte PPA’er (Power Purchase Agreements) end foregående år.

5: Borgerne vil være med

Politikernes handlekraft på den grønne dagsorden kommer ikke ud af den blå luft. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 blev ikke mindst de grønne partier styrket, og borgernes engagement ses også andre steder. Fx har flere danske pensionsselskaber lanceret bæredygtige opsparingsprodukter, og det er ikke kun pensionen, som flere vil investere bæredygtigt.

I Holland har firmaet  ZonnepanelenDelen – som Obton har andel i – succes med crowdfunding af solcelleprojekter. Crowdfunding giver den almindelige borger mulighed for at investere sine sparepenge grønt. En investeringsform, der uden tvivl er et stort potentiale indenfor i fremtiden.

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.