Verdens største investorer skruer ned for aktier og op for investeringer i ejendomme og energiprojekter

Det turbulente finansmarked får mange af verdens største investorer til at drosle ned på investeringer i traditionelle aktier i 2019. I stedet vil de i stadig højere grad satse på investeringer i ejendomme og fysiske aktiver - herunder sol- og vindenergi. Det viser en ny undersøgelse fra verdens største kapitalforvalter BlackRock, skriver Berlingske.dk.

 

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 230 af BlackRocks største kunder, der samlet set forvalter over 7.000 milliarder dollar eller cirka 45.000 milliarder kroner. Kunderne er primært pensionskasser, forsikringsselskaber og fagforeninger.

Ejendomme og energiprojekter er populære

I BlackRocks undersøgelse er det blandt andet investeringer i kapitalfonde, ejendomme og fysiske aktiver som infrastruktur og energiprojekter, der er i investorernes søgelys, og det kommer ikke bag på Oliver Peters, der er investeringsdirektør i Obton.

”Det er attraktivt at investere i denne type aktiver, fordi de ikke korrelerer med det uforudsigelige aktiemarked. De giver til gengæld stabilitet og høje afkast, når man samtidigt tænker langsigtet og ikke går efter de hurtige kursgevinster,” siger han.

Også en mulighed for mindre og mellemstore investorer

Hvor det er muligt for de store institutionelle investorer at opkøbe eksempelvis hele solcelle- eller vindmølleparker på egen hånd, så er adgangen en anden for mindre og mellemstore investorer, påpeger Oliver Peters.

”Hos Obton gør vi det muligt at investere i sol- og vindenergi gennem puljeprojekter, hvor minimumsindskuddet er fra 750.000 kr. Det giver vores investorer adgang til de samme stabile afkast fra driftsaktiverne, som de store aktører får. Som en ekstra bonus opnår man også en risikospredning i sine investeringer, fordi ens portefølje ikke kun består af volatile aktier og obligationer,” forklarer han.

Udlejningsejendomme giver stabile afkast

Er man mere til investering i ejendomme, er det muligt gennem Obtons søsterselskab Koncenton.

”I Koncenton udbyder vi attraktive udlejningsejendomme til den samme målgruppe af mindre og mellemstore investorer. Ligesom i sol- og vindprojekterne kommer indtjeningen fra selve driften – altså ved udlejning af lejelejlighederne. Her er det interessant at hæfte sig ved, at niveauet for lejepriser historisk set ikke ændrer sig, selvom det omkringliggende marked er ramt af lavkonjunktur. Det medvirker til høje, stabile afkast til investorerne,” slutter Oliver Peters.     

Relaterede artikler

Solenergi sætter prisrekord - billigste energiform i historien

Prisen på solenergi er faldet markant, så denne produktionsform nu er den økonomisk mest fordelagtige. Det gør samtidig investering i solenergi yderst interessant.

Investér grønt uden at gå på kompromis med afkastet

Som investor kan man sagtens understøtte den bæredygtige dagsorden og samtidig sikre sig et solidt afkast. Det gør det til et attraktivt sted at placere formuen.

Opstart på nyt solmarked: Sådan kom vi i gang i Irland

Der lå mange måneders hårdt arbejde forud for Obtons kæmpesucces ved Irlands første energiauktion i juli 2020. Få indblik i processen her.

Martin Velling investerer grønt - det er der to rigtig gode grunde til

En succesrig virksomhedsejer med forkærlighed for vand og en gennemført grøn tankegang fra indkøb til investeringer. Obton-investoren Martin Velling rummer det hele.