Solcelleparker får dyre- og planteliv til at blomstre

Nye undersøgelser viser, at jordbaserede solcelleparker skaber optimale forhold for både dyr og planter. Det skyldes, at den jord, som solcellepanelerne står på, får fred og ro til at udvikle sig vildt. 


Flere sommerfugle, bier og vilde blomster er noget, der klinger positivt i de flestes ører. Og faktum er, at solcelleparker i høj grad udgør et kæmpestort potentiale, når det gælder om at beskytte og forbedre både dyre- og planteliv. Det bekræfter to uafhængige rapporter fra hhv. det tyske Bundesverband Neue Energiewirtschaft (BNE) og den britiske Solar Trade Association (STA).

”Fuldt udviklede solcelleparker har en levetid på minimum 25 år, og selve fastgørelsen af solpanelerne påvirker normalt under 5% af grundarealet. Derfor er der både tilstrækkeligt med tid og plads til, at biodiversiteten kan blomstre,” forklarer Nicky Larsen, der er Senior Business Developer hos Obton.

Når en solcellepark først er etableret, er den menneskelige forstyrrelse minimal, og undersøgelserne bekræfter, at det skaber optimale leveforhold for blandt andet insekter, smådyr, fugle og vilde planter. Når jorden under solcelleparkerne får lov til at stå næsten uberørt, er det samtidig med til at beskytte grundvandet, fordi jorden hverken bliver gødet eller sprøjtet.

Optager ikke landbrugsjord

Undersøgelserne viser også, at det typisk ikke er god landbrugsjord, der bliver brugt til nye solcelleparker.  

”Obtons største tyske solcellepark er eksempelvis placeret i en nedlagt grusgrav, der ikke egner sig til landbrug eller skov. Derudover placerer vi oftest nye jordbaserede solcelleparker på steder, der ikke umiddelbart er attraktive til andre formål. Det kan fx være op ad motorveje eller i forbindelse med store industrikvarterer,” siger Nicky Larsen og tilføjer:

”Det er også almindelig praksis, at der bliver plantet hæk eller læbælter rundt om en solcellepark, hvis der er naboer tæt på, som potentielt vil blive generet af udsynet til parken. Solcelleparken kommer jo til at stå der i mange år, og vi vil gerne have naboer, som er glade for vores projekter,” slutter han.      

 
Fakta om den tyske undersøgelse:
  • Biodiversiteten blev undersøgt i 75 solcelleparker i ni tyske stater
  • Den biologiske mangfoldighed i solcelleparkerne blev konstateret væsentligt højere end på den omgivende landbrugsjord
  • Der blev fundet op til 44 forskellige sommerfuglearter og op til 35 græshoppearter i tre af de undersøgte solcelleparker
  • Truede øgler og amfibier samt truede planter og sjældne fugle forekom også markant hyppigere i de undersøgte parker end på dyrket landbrugsjord
  • Undersøgelsen blev publiceret i november 2019

Kilder: ”Solarparks – Gewinne für die Biodiversität” (november 2019) fra det tyske Bundesverband Neue Energiewirtschaft (BNE) og ”The Natural Capital Value of Solar” (juni 2019) fra den bristiske Solar Trade Association (STA).

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.