Bæredygtige investeringer: Sådan spotter du de bedste muligheder

Trenden fortsætter, og grønne investeringer hitter: Foruden en klimagevinst har investorerne også øjnet et fornuftigt afkast. Problemet er bare, at mange investeringsprodukter kalder sig bæredygtige – endda uden helt at være det. Se dig godt for, lyder rådet fra to eksperter.


Både menigmand, virksomheder og nu også investorer køber stort ind i den grønne omstilling. Senest har det vist sig, gennem en rapport fra Morningstar, at hver tredje investeringskrone gik til grønne investeringer i 2019.

Det tyder på, at mange har fået øjnene op for klimaet og gerne vil tage de forestående udfordringer alvorligt. Samtidig er myten om, at investeringer i bæredygtighed og grøn omstilling typisk ikke er økonomisk attraktive, blevet gjort til skamme. Og udviklingen er faktisk stadig relativt ny.

”Aktiemarkederne har først fanget det her inden for det seneste år eller halvandet. Og mange pensionskasser har måske bestyrelser, som er politisk velorienterede, og vil derfor også gerne gøre noget godt. Jeg tror, sat på spidsen, at mange måske især yngre tænker, at det i sidste ende er sjovere at få 5 pct. i afkast frem for 10 pct., hvis de 10 pct. betyder, at man skal leve i en verden med klimaforandringer, flygtningekriser og måske hungersnød og krig ” siger Peter Holt, der er Portfolio Manager i investeringsselskabet C Worldwide Asset Management.

Ligeledes betyder opmærksomheden, at de grønne investeringer står på ønskelisten hos mange. I hvert fald kan det mærkes i Obton, der udbyder investeringer i solenergi.

”Der er kommet øget fokus på klimaet både i befolkningen og rent politisk, og det giver så udslag i, at man simpelthen begynder at efterspørge de her investeringer. Det stiller så krav til, at vi og andre udbyder grønne investeringer. Det er en positiv spiral,” siger Oliver Peters, investeringsdirektør i Obton.

Grønt eller lånte fjer

Udfordringen ved denne nye trend er, at jo større efterspørgsel, jo flere udbydere kommer der, som kæmper for en del af kagen. Der er bare ikke nogen umiddelbare regler for, hvad man må kalde bæredygtigt.

Det betyder, at man godt kan komme ud for investeringsprodukter, der kalder sig bæredygtige, selvom de fleste vil mene, at det er på et meget tvivlsomt grundlag.

”Der kommer i øjeblikket nogle produkter frem, som bare kalder sig det, folk efterspørger. Man har ikke sikkerhed for, at det er tilfældet. Nogen har måske et produkt, hvor 85 pct. af alle de aktier, der investeres i ikke har det mindste med det grønne og bæredygtige at gøre. Det flytter jo ingenting,” konstaterer Oliver Peters.

Men de manglende standarder er på vej, forsikrer både Oliver Peters og Peter Holt i C Worldwide. Og det kommer til at ændre billedet og skille fårene fra bukkene.

EU på vej med regelsæt

Der er nemlig en såkaldt ’EU Sustainable Finance Taxonomy’ på vej, som redegør for, hvordan man fra EU’s side rubricerer, hvad man kan tillade sig at kalde bæredygtigt, og hvad man ikke kan.

Så hvis man som udbyder har en fond, man kalder en ESG-fond, og hvori man har 50 selskaber, så kan der potentielt være en del af selskaberne, man må udelade, hvis de ikke kan leve op til denne taksonomi.

Derfor tror Peter Holt også, at mange bæredygtige fonde til den tid vil komme til at skifte en del ud i porteføljen.

Men der er brug for taksonomien, netop fordi det kan være så svært at afgøre, hvad der er bæredygtigt, mener han.

”Hvis man tager Vestas og spørger sig selv: Er de grønne? Så vil de fleste nok sige ja, de er verdens største vindmølleproducent, og det er den vej, man skal gå, for det er alternativ energi. Men Vestas laver jo kæmpe maskiner af stål og andre metaller, og der bruges meget energi på at fremstille hver enkelt mølle, og der er transport og så videre”, siger han og fortsætter:

”Så Vestas, ja, produktet er grønt, men processen bag - den er ikke særligt grøn. Det er komplekst. Og mange af de fonde, der findes i dag, tror jeg helt sikkert uden tøven har krydset Vestas af som et grønt selskab. Det er ikke sikkert, at det kryds er lige så entydigt, når taksonomien kommer.”

Investorer har også taget de kritiske briller på

Rådet fra både Peter Holt og Oliver Peters er, at indtil videre må man som ansvarlig investor blot se sig godt for, i forhold til hvad man skyder sine penge i.

Og det lader det også til, at mange allerede gør.

Ifølge en Epinion-undersøgelse foretaget på vegne af Obton efterspørger 44 pct. af danske investorer bedre dokumentation for, at de tilgængelige investeringsmuligheder, der kalder sig bæredygtige, rent faktisk er det.

 

Hos C Worldwide er situationen magen til.

”Vi kan mærke, at vores kunder stiller flere spørgsmål til de selskaber, vi har i vores porteføljer. Og er kritiske overfor f.eks. olieselskaber på globalt niveau,” fortæller Peter Holt.

Oliver Peters’ bedste råd er den sunde fornuft.

”Man skal dykke relativt dybt ned i stoffet som enkeltperson for at blive sikker på, om det, man har fat i, opfylder kravene. Og der kommer til at gå tid, før de nye regler kommer på plads. Man skal bruge sin fornuft og stille nogle gode spørgsmål. Der er masser af gode produkter derude, men der er også det modsatte,” siger han.

Relaterede artikler

Hvordan får man et godt risikojusteret afkast i en verden med nulrenter?

Her får du et simpelt værktøj til at vurdere, hvor du får det bedste forhold mellem afkast og risiko, når du investerer.

Sådan undgår du at falde i greenwashing-fælden

Hvornår er en investering reelt grøn, og hvordan spotter man som investor greenwashing?

5 vigtige tendenser inden for bæredygtige investeringer

Bæredygtige investeringer har på rekordtid bevæget sig fra en birolle til en hovedrolle i den globale investeringsverden.

Bæredygtige investeringer: Boost til solenergi med ny EU-liste

Solenergi er en ægte bæredygtig investering, som er med på en ny liste fra EU-Kommissionen. Listen skal gøre op med "greenwashing”.