Obton går ind på det australske marked

Nyt joint venture mellem Obton og to lokale selskaber har banet vejen for tre nye solcelleparker i det sydlige Australien. Flere parker er på vej.

Obton har gennem længere tid haft et ønske om at komme ind på det australske marked, og nu er det endelig lykkedes at få en rigtig god og ambitiøs aftale i stand. Det fortæller Nicky Larsen, der er senior business developer hos Obton.

Det nye samarbejde er formaliseret i et joint venture med to lokale selskaber, Torus Group og Lotus Energy Cooperative. Konkret består de tre nye solcelleparker af et jordbaseret anlæg og af tagprojekter på 170 tage i alt. Den samlede effekt bliver på 60 MW.

”Det australske marked er nyt for Obton, og her giver samarbejdet med Torus og Lotus Energy os mulighed for at komme ind på markedet og få værdifuld lokal knowhow med ombord i udviklingen af projekterne. De to partnere står for design, udvikling og opførelse, mens vi selv stiller med projektfinansieringen, ” siger Nicky Larsen og fortsætter:

”Generelt er vi glade for joint venture-modellen. Det giver mulighed os for at etablere mellemstore projekter på forholdsvis kort tid. Vores samarbejdspartnere har lokalkendskabet og den tekniske kompetence, mens vi selv kommer med investeringskapitalen og et internationalt branchenavn”.


Nicky Larsen, senior business developer hos Obton

Et marked med stort potentiale

Vedvarende energi er i massiv fremgang på det australske marked. I 2017 stod vedvarende energi for 17 procent af den samlede australske elektricitetsproduktion – og for hvert år, der går, udgør solenergi en større og større andel af produktionen. Derfor vil Obton også fortsætte samarbejdet med at finde og udvikle nye solcelleprojekter i Australien, fastslår Nicky Larsen.

”Torus Group og Lotus Energy Cooperative har allerede sikret sig 1.200 hektar jord, der skal bruges til udvikling af nye solcelleparker. Det bekræfter potentialet i vores samarbejde”.

Samme model i Holland

De seneste 3 år har Obton haft et lignende joint venture-samarbejde i Holland, hvor lokale samarbejdspartnere har hjulpet Obton med at udvikle, opføre og sætte mere end 100 MWp solcelleparker i drift.

”Samarbejdet i Holland har medført, at Obton er blandt de største aktører på det hollandske marked, og den succes forsøger vi at tage med til Australien,” lyder det fra Nicky Larsen.  

Læs nyhed om det hollandske samarbejde her (på engelsk) 

Spred risikoen i din portefølje med en investering i energilagring

Mange danske investorer har en portefølje i ubalance, hvilket betyder, at de potentielt snyder sig selv for afkast. Løsningen er mere risikospredning, og her er en investering i energilagring en oplagt mulighed.

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.