Fra dyre solceller i rummet til en af de billigste energikilder på jorden

I 1960’erne blev solceller en fast bestanddel af satellitter i rummet, og cirka 10 år senere kom teknologien ned på jorden. Siden da er priserne raslet ned, og kapaciteten er eksploderet over hele jordkloden. Bliv klogere på solcelleteknologien historiske fremmarch her.  

Solcelleteknologiens udvikling gennem de seneste fire årtier er virkelig bemærkelsesværdig. Det fremgår af indlægget Cheap renewables growth på den internationale research platform ”Our World In Data”, som forskere fra University of Oxford står bag.

Deres historiske gennemgang starter i 1960’erne, hvor ​​solcellerne blev en fast bestanddel af satellitter. Det gjorde de, fordi solcellerne var den eneste pålidelige og stabile energikilde til rådighed i rummet.   

I takt med, at solcellerne blev anvendt mere og mere i rummet, faldt prisen på solcellerne langsomt, men støt. På grund af de faldende priser kom teknologien fra rummet og ned på jorden.

I 1970’erne blev de første jordbaserede anlæg opført på fjerntliggende steder, hvor det var dyrt og besværligt at blive koblet på det almindelige elnet. Fx til fyrtårne og øde jernbaneovergange, som også er ekstremt afhængige af en pålidelig strømforsyning.

Det var samtidig i kølvandet på oliekrisen i 1970’erne, at mange lande startede med at interessere sig for vedvarende energikilder, som et supplement til deres ”sorte” energiforsyning. I forhold til verdens energibehov var solenergi dog stadig for dyrt, og derfor var kapaciteten forsat meget lille.

Kapacitet og pris følges ad

Som årene er gået, er den installerede kapacitet er steget eksplosivt, og priserne på solcellemodulerne er faldet tilsvarende.

Faktisk er et solcellemodul faldet med 99,6 pct. på 45 år.

Udviklingen fremgår tydeligt af nedenstående figur.  



Ifølge forskerne fra Oxford University skyldes det kontinuerlige prisfald på solceller, at der er sket et utal af forbedringer på tværs af en stor kollektiv proces.

De mest afgørende forbedringer i forhold til er:

  • 15 store og meget effektive fabrikker producerer alle de solceller, der er på det globale marked i dag
  • Innovation og udvikling øger solcellernes effektivitet og levetid markant
  • Tekniske fremskridt forbedrer selve produktionen af solcellerne og gør den billigere
  • Minedrift og forarbejdning af råmaterialerne øges i skala og bliver billigere
  • Operationel erfaring akkumuleres
  • Markedskonkurrence sikrer, at solcellepriserne på holdes nede


Læs indlægget fra Our World in Data her

Solenergi tager førertrøjen i udbygningen af vedvarende energi i Europa

Ny rapport fra den europæiske energitænketank Ember viser, at udbygningen af solenergi går sin sejrsgang over hele Europa.

Brugte solcellemoduler sælges videre eller sendes til genanvendelse

Når Obton bortskaffer brugte solcellemoduler, sendes de defekte til genanvendelse, mens resten sælges videre.

Solenergi står for den største årlige stigning nogensinde, viser ny IEA-rapport

Den samlede kapacitet af nyinstalleret solenergi kommer til at slå alle rekorder i 2023 og 2024.

IEA: Solenergi i eksplosiv vækst – tendensen vil fortsætte

I 2022 har udviklingen af solenergi taget ekstra fart på grund af den globale energikrise. Det lover godt for den grønne omstilling, vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA) i en ny rapport.