Lave renter får de store spillere til at finde alternativer til obligationer

Renterne er historisk lave, og for især obligationer betyder det et langt lavere afkast end tidligere. Det er nødvendigt at kigge sig om efter alternativer til obligationer, hvis man ønsker at opretholde samme afkast i sin portefølje.

Mange af de store investorer er allerede godt i gang med allokeringen, og det er i høj grad mængden af alternative investeringer, de har fokus på. 

De historisk lave renter fortsætter

Renterne er historisk lave. En opgørelse fra Bank of England viser, at de faktisk aldrig har været lavere, hvis man tager de historiske briller på og kigger helt tilbage til år 0. I 2015 faldt obligationsrenterne til så lave niveauer, at det forventede afkast efter inflation blev negativt.

Udgangspunktet for obligationsrenterne er pengepolitikken verden over.

I USA har Den Amerikanske Centralbank (FED) efter alt at dømme tænkt sig at fortsætte deres lempelige pengepolitik. I december 2015 hævede de renten for første gang i ni år, men med de seneste tal for den amerikanske økonomi er forventningen hos mange økonomer nu, at FEDs planlagte rentestigninger kommer til at foregå i et langsommere tempo, end man tidligere har antaget.

I Europa forventes den Europæiske Centralbank (ECB) at fastholde renterne på et historisk lavt niveau i de kommende år.

I Danmark forventes det, at Nationalbanken løfter de korte renter en anelse efter de kraftige rentesænkninger i 2015 og i starten af 2016. På den længere bane er forventningen dog også her, at de korte renter vil fortsætte med at være lave.

Tidligere har investorerne været vant til, at obligationer var lig med et fornuftigt renteafkast suppleret med en kursgevinst. Men i dag og formentlig også i de kommende år skal man indstille sig på både lavere afkast og større kursrisiko, hvis man ikke finder alternativer.

De store spillere finder alternativer i grøn energi

De lave renter og manglende afkast på obligationer får flere af de store investorer til at allokere deres porteføljer. For mange handler det ikke om at opnå et højere afkast end tidligere, men om at kunne opretholde det nuværende afkast i nulrentemiljøet.

Det er som sådan ikke svært at finde et aktiv med et højt forventet afkast. Udfordringen består i, at med sådanne aktiver følger som oftest en tilsvarende høj risiko. Derfor er det sjældent en farbar vej frem, idet allokeringen i porteføljen skal finde alternativer til de tidligere sikre statsobligationer, der har holdt hånden under porteføljerne i perioder med finansiel turbulens.

De store spillere kigger derfor ikke mod opkøb af flere aktier, men finder derimod alternative investeringer attraktive, da de giver et tredje ben i porteføljens sammensætning og derfor typisk vil reducerede porteføljens samlede risiko.

På internationalt plan har helt store spillere som Goldmann Sachs taget de alternative investeringer til sig, og frem mod 2025 har de valgt at investere 1000 milliarder i grøn energi. Banken lægger vægt på, at investorerne efterspørger alternative investeringer på grund af den lave rente hos både FED og ECB.

Verdens største formueforvalter, BlackRock, gør ligeledes op med den tidligere tendens, hvor grønne investeringer primært var for dem, der havde fokus på etisk korrekte investeringer. I rapporten ”Adapting Portfolios to Climate” beskriver de fordelene ved at allokere dele af porteføljen over i klimavenlige investeringer.

Det danske marked jagter ligeledes alternativer

I Danmark minder billedet om det globale. Her er en god portion af de store investeringshuse og pensionsselskaber også ved at ændre på deres porteføljesammensætning, så de tilpasses nulrentemiljøet.

Hos Nordea Pension er man gået helt væk fra at sætte penge i kortsigtede obligationer. Deres seniorstrateg Tina Choi Danielsen peger på, at det ikke længere er muligt at regne sig frem til et positivt afkast på de kortsigtede obligationer, og derfor er det nødvendigt at se sig om efter andre muligheder.

Det stiller krav til ens risikovillighed. For tidligere har netop de kortsigtede obligationer været det oplagte bud på en næsten risikofri investering, men i dag mener Nordea, at den eneste mulighed for at undgå risiko, er at lade sine penge stå på en bankkonto. Det kræver dog, at renten modsvarer inflationen, da man ellers helt uden at foretage sig noget vil kunne se sin formue og købekraft svinde ind.

Sammenlagt har landets pensionsselskaber 366 mia. kr. placeret i alternative investeringer. Alene i 2016 øger 12 af landets pensionsselskaber sammenlagt eksponeringen i alternativer med 56 mia. kr. Det er et rekordhøjt beløb på ét år.

Det er blevet mere tidskrævende at investere

Med nulrentemiljøet er det blevet mere tidskrævende at opnå samme afkast som tidligere, hvis man ikke ønsker at gå meget på kompromis med graden af risiko. At så mange af de store spillere vælger investeringer i sol, vind og andre miljømæssige alternativer skyldes, at det i særdeleshed er med disse investeringer, der er chance for at opnå samme afkast, som man tidligere kunne med obligationer, uden at have en højere risiko.

Men det er tidskrævende at finde frem til de rette alternativer.

PFA Pension, der har mere end en mio. danske kunder og forvalter en pensionskapital på mere end 370 mia. kr., er en af landets tunge spilere, der har valgt at nedjustere mængden af obligationer i deres portefølje og i stedet opjustere alternativer.

Koncernfinansdirektøren Anders Damgaard peger på, at selskabet har fokus på at finde nye kilder til afkast, da han mener, at det generelle investeringsafkast vil være lavere end tidligere i de næste 15-20 år, og at obligationernes rolle som stabilisator i porteføljen er reduceret markant. I den forbindelse peger han på, at investeringsomkostningerne får større betydning end tidligere.

Øget behov for risikostyring

Der er øget behov for risikostyring og processen med at finde de rette alternative investeringsformer tager længere tid, end det gjorde at placere nogle midler i en sikker statsobligation. Til dels tager det lang tid, og det er komplekst at sætte sig ind i kvaliteten og risikoen på alternative investeringer. Derudover er der typisk en lang periode med due diligence, hvor investeringen kan falde fra hinanden.

Det har betydet, at man f.eks. i PFA Pension er gået fra at sidde to ansatte med ansvar for alternative investeringer til at være otte.

Det billede gør sig ligeledes gældende for mange andre af landets pensionsselskaber. Industriens Pensions og Tryg har f.eks. også måtte erkende, at det er langt mere tidskrævende at opnå samme afkast end tidligere.

Karsten Kjellerup Kjeldsen, investeringsdirektør i Industriens Pension, meldte i oktober 2016 ud, at pensionsselskabet i dag er klar på at bruge langt mere tid på at opnå det samme afkast, som de tidligere har kunne opnå med langt færre ressourcer. De har ligesom PFA gang i flere processer med at finde alternativer investeringer, som kan erstatte en del af obligationerne i deres portefølje.