Rekordmeget solenergi produceret under corona-nedlukning

Den globale CO2-udledning og luftforurening er reduceret betragteligt under corona-nedlukningen. Nu viser det sig samtidig, at den renere luft potentielt har optimeret solens evne til at producere energi fra solceller.


Der er ikke meget godt at sige om COVID-19. Én af de få positive effekter af pandemien er dog den forbedring af luftkvaliteten, som virussen kan have ført med sig.

Lukkede arbejdspladser, færre biler på vejene og stribevis af parkerede fly på landingsbanerne har forandret forbrugsmønstre verden over, og det kan ses på CO2-udledningen.

I en undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change har en gruppe forskere undersøgt CO2-udledningen i 69 lande.

Rapporten viser, at den daglige udledning i starten af april faldt med hele 17% sammenlignet med de gennemsnitlige niveauer i 2019.

Hvis prognosen holder, vil den globale udledning ved årsskiftet være faldet med op til 7%, vurderer undersøgelsen. Det svarer til det største fald siden Anden Verdenskrig.

Solen skinner bedre under nedlukning

Noget tyder på, at reduktionen i luftforureningen også har givet solens stråler bedre betingelser for at nå jorden. I hvert fald har den skyfri himmel over Centraleuropa hjulpet solcelleparker til at producere rekordmængder strøm de seneste måneder, fortæller Director of Company Management i Obton A/S, Knud Erik Keller:

”Solceller producerer bedst, når de bliver udsat for direkte sollys. Når hverken skyer eller andre barrierer optræder, giver det naturligvis optimale forhold for produktionen. Det har vi også kunnet aflæse på vores tal. I april og maj har vores solcelleparker produceret 129.977 MWh. Det er 13,35% over budget mod sidste års 0,67% i samme periode”.

Rekordproduktion i Tyskland

Selv om vi ikke har data på, hvorvidt det er selve coronakrisen, der har haft indflydelse på produktionen i solcelleparkerne, så tydeliggør eksempler fra Tyskland også, hvordan der er blevet slået rekorder den seneste tid.

Her leverede Obtons anlæg i april 30% over budget, og ifølge en artikel fra Time Magazine producerede tyske solceller samlet 32.227 megawatt den 20. april. Det svarer til, at de den dag genererede 40% af landets strøm.

Et højt tal sammenlignet med de 22% fra kul og naturgas, og et vigtigt bidrag til Tysklands mål om, at grøn energi skal udgøre 80% af energiforbruget i 2038.

 

Kilder:

Nature Climate Change: Temporary reduction in daily global CO2 emissions during the COVID-19 forced confinement
Times: Germany, with skies cleared by coronavirus lockdown, produces record solar power

Obton skal være globalt førende energiselskab

Obton sætter nu kurs mod nye strategiske mål. Ambitionen er at gøre Obton til et globalt førende og uafhængigt energiselskab.

Obton overtager japansk soludvikler og projektportefølje i milliardhandel

Obton A/S investerer massivt i Japan i disse år, og den strategi har senest ført til et opkøb af den japanske virksomhed BCPG, der arbejder med udvikling og drift af vedvarende energiprojekter.

Obton A/S køber japansk solportefølje på 117 MW sammen med GSSG Solar

Opkøbet bringer Obton A/S op blandt de 10 største operatører indenfor drift af solcelleparker i Japan.

Obton A/S indgår kontrakt med førende leverandør af energilagringsanlæg

Obton A/S har netop underskrevet sin første kontrakt med Trina Storage, der er en førende global leverandør af energilagringssystemer.