Obton rykker ind på det svenske solmarked

Sammen med en stærk, svensk partner har Obton netop sikret sig rettighederne til at opføre sin første solcellepark i Sverige. Samarbejdsaftale om flere energiprojekter er på plads.

Obtons første solcellepark i Sverige skal bygges sydvest for Stockholm og vil få en produktionskapacitet på 15 MWp. Ifølge Kenneth F. Kolvits, Senior Business Development Manager og ansvarlig for Obtons indtræden på det svenske marked, vil projektet nå ”ready-to-build”-stadiet i juni 2024, og herefter forventes solcelleparken at gå i drift i slutningen af 2025.

”Vi har indgået en samarbejdsaftale med vores svenske partner, og dette første projekt har vist, at vi arbejder rigtig godt sammen. Vi bidrager med vores styrker indenfor evaluering af solenergiprojekter, finansiering samt opførelse og drift, mens vores svenske partner bidrager med stort lokalkendskab samt effektiv styring og fremdrift inden for projektudvikling,” siger Kenneth F. Kolvits.

Flere projekter i pipeline

Med et stærkt partnerskab på plads har Obton sikret sig et solidt fundament for at udvikle flere sunde projekter i Sverige.

”Vi er allerede ved at analysere flere sol- og battery storage-projekter i Sverige. Qua den store erfaring, som vores svenske partner har både fra Sverige og en række andre lande på verdensplan, så står vi virkelig stærkt i forhold til at indfri vores ambitioner i Sverige,” siger Kenneth F. Kolvits.  

Det svenske marked for markbaserede solcelleparker er helt nyt, men inden for vedvarende energi har Sverige gennem mange år haft stort set de samme ambitioner som Danmark. Derudover minder det danske og det svenske marked meget om hinanden i forhold til udviklingsprocesser og elmarkedet generelt.

”Alt i alt vurderer vi, at der et rigtig stort potentiale for energiprojekter i Sverige – og dermed også for Obton og vores investorer,” slutter Kenneth F. Kolvits.














Kenneth F. Kolvits, Senior Business Development Manager hos Obton.

Obton skal være globalt førende energiselskab

Obton sætter nu kurs mod nye strategiske mål. Ambitionen er at gøre Obton til et globalt førende og uafhængigt energiselskab.

Obton overtager japansk soludvikler og projektportefølje i milliardhandel

Obton A/S investerer massivt i Japan i disse år, og den strategi har senest ført til et opkøb af den japanske virksomhed BCPG, der arbejder med udvikling og drift af vedvarende energiprojekter.

Obton A/S køber japansk solportefølje på 117 MW sammen med GSSG Solar

Opkøbet bringer Obton A/S op blandt de 10 største operatører indenfor drift af solcelleparker i Japan.

Obton A/S indgår kontrakt med førende leverandør af energilagringsanlæg

Obton A/S har netop underskrevet sin første kontrakt med Trina Storage, der er en førende global leverandør af energilagringssystemer.