Kapitalfond køber sig ind i Obton

Den nordisk baserede kapitalfond FSN Capital har købt 45% af det danske selskab Obton Group, der gennem de seneste år har sikret sig solide økonomiske resultater ved at investere i solcelleparker og ejendomme på vegne af danske velhavere og institutionelle investorer.

Partner Lars Denkov fra FSN Capital fortæller, at aktiekøbet sker, fordi kapitalfonden ser et enormt potentiale i Obton Group.

“Hos FSN har vi en stærk tro på, at den grønne omstilling af energisystemet mod vedvarende energi er et af de mest interessante investeringstemaer for de næste årtier. Som en af de største og mest erfarne udviklere, administratorer og investorer i solenergi i Europa er Obton Group meget velpositioneret i denne hastigt voksende industri. I det lys fremstår Obton Group som en helt særlig og meget veldrevet virksomhed, som på relativt få år er lykkedes med at blive en af de 10 største administratorer af solcelleparker i Europe og som en virksomhed, der fortsat har et meget stort vækstpotentiale foran sig,” siger Lars Denkov, og fortsætter:

”Vi er utrolig stolte over at stifterne og ledelsen i Obton har valgt FSN Capital som partner på den fremadrettede vækstrejse.”

Netop partnerskabet med en professionel investor har netop været en del af hele ambitionen med aktiesalget, fortæller Obton Groups medstifter og CEO, Anders Marcus.

”Vi har længe haft et ønske om at få nogle stærkere kompetencer ind i selskabet i form af en større investor, som kan tage endnu mere international viden og erfaring ind i bestyrelseslokalet. Det får vi nu med FSN Capitals entre i selskabet. Vi er både stolte og glade over at kunne tiltrække en så kompetent investor,” siger Anders Marcus.

Anders Marcus, adm. direktør fra Obton (tv) og Lars Denkov, Partner fra FSN (th)

Obton Groups seneste regnskab fra 2019 viste næsten en fordobling af bruttofortjenesten fra 246 mio. kr. til 391 mio. kr. i forhold til året før. mens stigningen på bundlinjen var endnu mere markant. Her steg resultatet før skat 145 mio. kr. i 2018 til 257 mio. kr. i 2019.

Fælles værdier

Partnerskabet med FSN Capital er sket efter en længere proces, hvor Obton Group har været i dialog med flere interesserede parter, som udover de rent forretningsmæssige visioner og ambitioner også skulle dele værdier med Obton Group.

”Både Obton Group og FSN Capital deler et værdigrundlag om, at forretningen bliver drevet på en ordentlig og forsvarlig måde, og det har været vigtigt for os, at dette fortsætter i det nye samarbejde,” siger Anders Marcus.

Det er især solforretningen i Obton, der har været det store trækplaster for den interesse, som investorer og kapitalfonde har vist for Obton Group den seneste tid.

”Obton er den 9. største administrator af solcelleparker i Europe. Vi er en erfaren aktør i solcellebranchen, som er inde i en rivende udvikling, der ser ud til at fortsætte mange år endnu. Bæredygtighed, vedvarende energi og den grønne omstilling er megatrends. Dette er blot starten af den globale grønne energirevolution, som kommer til at ændre den måde, vi tænker klima, energi og infrastruktur – og der har vi et forspring qua vores erfaring,” uddyber Anders Marcus.

Ydermere støtter både Obton og FSN Capital op om FN’s Verdensmål og principper for ansvarlige investeringer, som handler om at undersøge de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – også omtalt som ESG – i de solcelleprojekter, som Obton investerer i.

”Med over 800 solcelleparker på verdensplan ser vi det som helt naturligt, at Obton også støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, som blandt handler om, at alle skal have adgang til både pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris,” siger Obton Groups medstifter og CEO.

I FSN Capital er man også meget fokuseret på ESG-forholdene, og selskabet har fulgt en ESG-strategi helt tilbage fra 2012, og som det udtrykkes i selskabet, så ønsker man ’at skabe et ordentligt afkast på en ordentlig måde’.

 

Pressekontakt

Morten Jeppesen
Presserådgiver

Mobil: +45 53850770
E-mail: morten@pressconnect.dk

Obton-investorer bliver medejere af et af Europas største batteriprojekter

Battery Storage er i øjeblikket en meget eftertragtet investeringsmulighed blandt danske investorer.

Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).

Obton rykker ind på det svenske solmarked

Sammen med en stærk, svensk partner har Obton netop sikret sig rettighederne til at opføre sin første solcellepark i Sverige. Samarbejdsaftale om flere energiprojekter er på plads.

Solenergi: Derfor satser Obton kun på markanlæg i Danmark

Hos Obton har vi indtil videre valgt kun at fokusere på markanlæg, da det er her, vi får mest grøn energi målt i forhold til indsatsen.