Obton-investorer bliver medejere af et af Europas største batteriprojekter

Batterifonden Obton Scale har netop købt et af Europas største batteriprojekter i Tyskland. Projektet kommer til at gøre en markant forskel for den tyske energiinfrastruktur. 


Den rekordstore handel er netop gået igennem, og det gør CEO i Obton, Anders Marcus både glad og stolt over, at det er lykkedes at lave et så stort og markant indkøb på vegne af investorerne i Scale-fonden.

”Lige nu kan vi ikke få armene ned over den her handel. Den er god for vores investorer, og samtidig kommer projektet til at gøre en stor forskel for fleksibiliteten og robustheden i det tyske elnet. Det er handler som denne, der gør det ekstra sjovt at gå på arbejde,” siger Anders Marcus.    

Indkøbet af det kæmpestore batteriprojekt på 137,5 MW er kommet i stand via en omfattende rammeaftale, som Obton indgik tidligere i år med den tyske udvikler af batteriprojekter Kyon Energy.

”Vores rammeaftale med Kyon Energy strækker sig over en periode på op til tre år, hvor målet er en samlet lagringskapacitet på op til 600 MW, som skal integreres i det tyske elnet. Det er en investering, der beløber sig til et højt trecifret millionbeløb i euro,” forklarer Anders Marcus.

Enormt behov for lagring i Tyskland

I takt med at verden får mere og mere strøm fra vedvarende energikilder, opstår der et stigende behov for effektive lagringsmuligheder. I Danmark er behovet ikke af samme størrelse og pt. med uhensigtsmæssig tarifafregning, mens det forholder sig helt anderledes i Tyskland. Det fortæller Torsten Lauritsen, der er Head of Energy Storage hos Obton.

”I Tyskland er behovet for lagring kæmpestort, og der er allerede nu et marked for Battery Storage. Derudover er de regulatoriske rammer for batteridrift også på plads, og det betyder, at der er gode forretningsmuligheder på området.”  

Den tyske regering har sat et mål om, at vedvarende energi skal udgøre 80 procent af det samlede energimix i 2030, og i samme ombæring anslås det, at behovet for Battery Storage vil være 100 gange større end lagringskapaciteten er i dag.  

Oplagt investeringsmulighed

I november 2022 lancerede Obton sin første batterifond, og ifølge Anders Marcus var det helt naturligt at udvide produktpaletten og tilbyde Battery Storage som investeringsmulighed til danske investorer.

”Vi har været på det internationale marked for solenergi siden 2009, og derfor lå det lige til højrebenet at gå ind på markedet for Battery Storage. Vi har et enestående netværk i energibranchen, og vi har ekspertisen til at udvikle, finansiere og drifte store energiprojekter. Samtidig mener vi, at der ligger et stort potentiale i Battery Storage for vores investorer,” siger Anders Marcus.

Indtil videre har ca. 350 danske investorer investeret i Obtons to batterifonde, Obton Dynamic og Obton Scale.  

Afkast og risikospredning

Er man interesseret i at investere i Battery Storage hos Obton foregår det via en fondsstruktur, hvor den indsamlede investorkapital bliver puljet og investeret i attraktive batteriprojekter. Fonden Obton Scale er lige nu åben for tegning, og man kan se frem til et forventet gennemsnitligt afkast (IRR) på 9,5% om året (risikoklassificering på 6 ud af 7).

 ”Vi er faktisk ret stolte over at kunne tilbyde danske investorer et produkt som dette. Udover at investor kan få et fornuftigt afkast, mener vi, at en investering i Battery Storage er et oplagt supplement til mange investorers portefølje, som i forvejen består af aktier og obligationer. Det kan øge deres risikospredning, og de er samtidig med til at understøtte den grønne omstilling, fordi batterierne er med til at optimere udnyttelsen af strøm fra vedvarende energikilder,” siger Anders Marcus.

Fakta om Europas største batteriprojekt:

  • Opføres ved byen Alfeld i den tyske delstat NiederSachsen
  • Anlægget får en lagringskapacitet på 275 MWh og en effekt på 137,5 MW. Effekten er den effekt, et anlæg kan lade og aflade med, mens kapaciteten refererer til den mængde af energi, som batterierne kan lagre.
  • Anlægget forventes at gå i drift medio 2025

 

Læs mere om Obton Scale her

Se explainervideo om investeringscasen i Battery Storage

Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).

Obton rykker ind på det svenske solmarked

Sammen med en stærk, svensk partner har Obton netop sikret sig rettighederne til at opføre sin første solcellepark i Sverige. Samarbejdsaftale om flere energiprojekter er på plads.

Solenergi: Derfor satser Obton kun på markanlæg i Danmark

Hos Obton har vi indtil videre valgt kun at fokusere på markanlæg, da det er her, vi får mest grøn energi målt i forhold til indsatsen.

Obton lancerer ny mixfond

Ny mixfond giver investorer adgang til afkast fra udvikling og salg af rettigheder til energiprojekter.