Hvad betyder coronakrisen for investering i solenergi?

Solen skinner stadig, og der produceres fortsat masser af grøn strøm fra Obtons mere end 700 solcelleparker i ti forskellige lande. Det beviser, at solenergi er en stabil investering – også i økonomiske krisetider. Obtons CEO Anders Marcus forklarer her hvorfor.


Coronasituationen har sat sit tunge aftryk på hele verden. Aktiemarkederne er i frit fald, renteniveauet stiger, forbrugerne er lammede, og det samme gælder handlen med aktier og værdipapirer.

”Det er alvorlige tider, og hos Obton følger vi situationen tæt. Heldigvis er det ikke alle steder i vores samfund, der bliver påvirket lige voldsomt af coronakrisen. Generelt er energisektoren ikke truet – i hvert fald ikke i vores del af verden, og det samme gælder for de danske investorer, der har investeret i solenergi hos os,” forklarer Anders Marcus.

Strømproduktion og budgetter er upåvirkede

Som hos alle andre virksomheder fylder coronakrisen alligevel rigtig meget hos Obton i øjeblikket.

”Vi har taget alle nødvendige forholdsregler, og derfor arbejder samtlige medarbejdere nu hjemmefra.  Men vi har fortsat fuld overvågning over alle vores solcelleparker, og de kører ufortrødent videre,” fortæller Anders Marcus og fortsætter:

”Afregningsprisen på den strøm, vi producerer, er låst fast på lange kontrakter. Det samme er finansieringen, og selve strømproduktionen på anlæggene er ikke påvirket af uroen på de finansielle markeder. Derfor kommer alle vores fonde også fortsat til at udbetale de forventede udbytter på 5-7% her i foråret,” forsikrer han.

Hos Obton ser man derfor heller ikke ind i en nedjustering af budgetterne, og forventningerne til fremtiden er stadig de samme på alle projekter. Det gælder uanset om coronaepidemien topper om få uger eller måske først om mange måneder, lyder det fra direktøren.

Stabil investering i et presset marked

I mange år har det været et vigtigt salgsargument hos Obton, at solenergi ikke korrelerer med udsving på de finansielle markeder, og ifølge Anders Marcus er det nu, at man for alvor skal vise investorerne, at argumentationen holder.

”Vores investorer har vist os stor tillid ved at investere hos os, og det er nu, vi skal leve op til deres forventninger. Vi skal vise, at solenergi afkastmæssigt slår aktiemarkedet for den langsigtede investor – og at det højere afkast kommer på baggrund af en lavere risiko og med mindre udsving, end man oplever på de finansielle markeder. Solenergi er og skal være det stabile element i en investeringsportefølje, og det kan vores investorer forhåbentlig mærke nu,” slutter han.

Gode råd til investorer:

Anders Marcus har fem gode råd til de investorer, der lige nu føler sig udfordret af det kriseramte aktiemarked.

  1. Hold fast i de aktier, du tror på, vil klare sig godt på den lange bane

  2. Overvej at investere i værdipapirer igen, og denne gang med et endnu stærkere blik for din investeringshorisont

  3. Lav en grundig vurdering af din risikoprofil - jagter du udbytter eller størst akkumuleret værditilvækst?

  4. Overvej om du vil have mere eller mindre konjunkturfølsomhed i din portefølje

  5. Igangsæt en gradvis rebalancering i de kommende uger/måneder, hvor du spreder dig på flere aktivklasser og alternative investeringer i forskellige sektorer og brancher

Stabil-fonden sat til salg

Bestyrelsen i solfonden Obton Stabil har valgt at afsøge mulighederne for at frasælge hele fonden. FIH Partners er hyret til at finde potentielle købere.

Obton lancerer ny batterifond

Som de første i Danmark lancerer Obton et helt nyt investeringskoncept, hvor danske investorer har mulighed for at tjene penge på lagring af energi. Det er et marked med et kæmpestort potentiale, siger CEO Anders Marcus.

Største taganlæg i Obtons historie sat i drift

Taganlægget er placeret på et stort logistikcenter i den hollandske by Veendam nær Groningen.

Obton overtager fire energispecialister fra konsulentfirmaet Brinckmann

Obton A/S satser på udvikling af solcelleparker i Danmark og ansætter derfor fire nye specialister på området.