Specialister i Obton Tech sikrer optimale solcelleparker

Mere ”on site” tilstedeværelse og øget fokus på optimering og ensretning er nogle af hovedopgaverne for Obtons internationale specialistteam.

Obton har i de senere år oplevet massiv vækst, og det er på den baggrund, at teamet ’Obton Tech’ blev oprettet i 2019. Det består af en række tekniske specialister, som har stor erfaring med drift og vedligeholdelse af solcelleparker.

Temaet ledes af Technical Director Robin Hirschl, som har base på Obtons kontor i Østrig.

”Obtons solcelleparker skal være ’best in class’, og i takt med at vores portefølje af solcelleparker vokser med så stor fart, har vi oplevet, at vi har behov for optimering og mere teknisk ensretning på tværs af alle vores parker.

Ved at have vores eget tekniske team in-house har vi mulighed for at være tættere på solcelleparkerne og dermed følge den tekniske performance tæt.”, fortæller Robin Hirschl og fortsætter:

”Overordnet kan man sige, at teamets vigtigste opgave er at øjne nye forbedringsmuligheder samt spotte potentielle udfordringer og være på forkant med dem.

På den måde er vores arbejde todelt: Dels arbejder vi med hele tiden at procesoptimere parkerne, dels bruger vi vores ekspertise til hurtigt at opdage eventuelle problemer og udbedre dem. I sidste ende handler det om at give vores investorer det bedst mulige afkast,” påpeger han.

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.