Sådan fungerer det

Som investor hos Obton bliver du medejer af en lang række store solcelleparker verden over. Vi tager os af alle opgaverne med indkøb, finansiering og den løbende drift af solcelleparkerne. Du opnår til gengæld et gns. årligt afkast på 7 -12% alt efter, hvor længe du beholder dine aktier.  


Før du investerer

Du har mulighed for at deltage i en infoaften, hvor vi gennemgår tendenser på investeringsmarkedet, vores investeringskoncept og aktuelle projekter.

Du kan også booke et personligt møde, hvor en af vores investeringskonsulenter giver dig en uddybende gennemgang af vores projekter med udgangspunkt i din situation.

Mødet har alene til formål at give dig et solidt beslutningsgrundlag. Herefter er det helt op til dig, om du ønsker at gå videre.


Når du investerer

Hvis du beslutter dig for at investere i et af vores projekter, skal du blot henvende dig til din tilknyttede investeringskonsulent. 

Konsulenten sender dig alle de nødvendige dokumenter til gennemlæsning og underskrift. Købsaftalen sendes retur sammen med kopi af dit pas eller kørekort via Sikker Mail.

Herefter modtager du en officiel bekræftelse på din investering med betalingsoplysninger samt overførselsanmodning vedrørende depotnummer.

 


Efter du har investeret

Når din aktietegning er gennemført, modtager du info om den selskabsansvarlige hos os. 

Du får også login til din personlige investorside, hvor du ca. hver 3. måned modtager et nyhedsbrev om din investering, herunder nøgletal, status på indkøb, parker under opførelse samt drift.

Hvert år aflægges et årsregnskab, og der afholdes generalforsamling, hvor investorer inviteres til at deltage og stille op til bestyrelsen. Kort efter udbetales udbytte.

 

Vil du vide mere?

Send et spørgsmål eller tilmeld dig infoaften

Kontakt os Tilmeld infoaften

Hvilke midler kan du investere med?

  1. Selskabsmidler (aktie- eller anpartsselskab), hvor gevinsten ved salg af aktier er skattefri, så længe pengene forbliver i dit selskab.

  2. Private frie midler, hvor gevinsten beskattes efter almindelige aktieavanceregler.

  3. Pensionsmidler, som står i en ordning i et pengeinstitut. Investeringen må udgøre en vis procentdel af dine pensionsmidler alt efter størrelsen på investeringsbeløbet. 

  4. En kombination af frie midler og pensionsmidler i et pengeinstitut.


Minimumsinvesteringen i vores projekter er 750.000 kr.

Se aktuelle projekter

Alle vores investeringskonsulenter er certificerede fra Finanssektorens Uddannelsescenter til at formidle muligheder og risici ved investering i vores aktiebaserede investeringsprodukter.

Frank Eilersen, Investeringschef, Obton

Hvad hvis du vil sælge?

Hvis du ønsker at sælge dine aktier, har du tre muligheder:

1: Dine aktier er omsætningspapirer og noteret i værdipapircentralen. Det står dig derfor frit for selv at finde en køber. Din bank vil i den forbindelse varetage overførslen af aktierne.

2: Du kan sætte dine aktier til salg til en kurs, du selv bestemmer, via Obtons investorportal. Du står selv for kontakten med køber og den efterfølgende overførsel af aktierne i samarbejde med din egen bank og købers bank.

3: Du kan vælge en løsning, hvor Obtons investeringskonsulenter sælger dine aktier for dig. Aftalen gælder kun for salg af aktier fra en nominel værdi af DKK 750.000, og den løber over seks måneder, hvor du fastlægger en kurs, som investeringskonsulenterne må sælge dine aktier til. 

Lykkes det investeringskonsulenterne at sælge aktierne til en tredje part, modtager Obton A/S et honorar på 5% af salgssummen. Lykkes det ikke at sælge aktierne, betaler du ikke for servicen.

Deltag i en infoaften

4. marts 2020

Best Western Golf Hotel Viborg

Fuldt booket
11. marts 2020

Restaurant Papegøjehaven, Aalborg

Fuldt booket
25. marts 2020

Odense Zoo

Book plads
26. marts 2020

Odense Zoo

Book plads

Vil du lære mere om os?

Modtag intropakke eller læs mere om vores projekter

Få intropakke Se projekter