Obton flytter i unikke rammer på Aarhus Ø

Det nybyggede Nicolinehus bliver base for Obton, når byggeriet står klart på Aarhus Ø i 2023. Flytningen er en del af en ambitiøs vækstplan.

Et topmoderne kontorlandskab med udsigt over vand og havneliv bliver det nye domicil for Obton.

"Vi har høje ambitioner og forventer kraftig vækst de kommende år, og derfor har vi brug for mere plads. Det har vi fundet i Nicolinehus, der er under opførelse og ventes færdigt på Aarhus Ø, så vi kan flytte ind i begyndelsen af 2023," siger Anders Marcus, medstifter og direktør i Obton.

I Nicolinehus bliver kontorarealet næsten tredoblet til 6.000 kvadratmeter, så der er plads til det voksende antal ansatte.

Det vigtigste råstof

Frem mod indflytningen er forventningen at ansætte yderligere 100 nye medarbejdere, der skal medvirke til at gennemføre vækstplanerne i Obton. 

”Vi er afhængige af dygtige medarbejdere. Det er vores vigtigste råstof. Derfor ønsker vi at være en af Østjyllands mest attraktive arbejdspladser, der tiltrækker de bedste ansøgere fra området. Her tror vi på, at et så arkitektonisk spændende domicil som Nicolinehus på Aarhus Ø i sig selv kan være med til at skabe opmærksomhed om vores virksomhed. Både overfor nye medarbejdere, men også i international sammenhæng, hvor man ikke skal underkende signalværdien i, hvordan man bor. Så vi glæder os meget til at flytte ind,” siger Anders Marcus.

Nicolinehus kommer til at ligge mellem Havnebadet og Aarhus Lystbådehavn og kommer foruden Obton til at rumme lejligheder, restauranter, fitness- og indkøbsfaciliteter, en central markedshal og et stort parkeringsrum med 450 p-pladser i kælderen.

Stor fremgang

Obton beskæftiger i dag ca. 300 ansatte, som primært sidder i Prismet i det centrale Aarhus. Her har man kunnet konstatere massiv fremgang de seneste år.

Obton er i dag blandt de 10 største aktører indenfor solenergi i Europa og råder sammen med flere end 4.000 investorer over 1.300 solcelleparker til en værdi på 19,3 mia. kr.

Obton-investorer bliver medejere af et af Europas største batteriprojekter

Battery Storage er i øjeblikket en meget eftertragtet investeringsmulighed blandt danske investorer.

Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).

Obton rykker ind på det svenske solmarked

Sammen med en stærk, svensk partner har Obton netop sikret sig rettighederne til at opføre sin første solcellepark i Sverige. Samarbejdsaftale om flere energiprojekter er på plads.

Solenergi: Derfor satser Obton kun på markanlæg i Danmark

Hos Obton har vi indtil videre valgt kun at fokusere på markanlæg, da det er her, vi får mest grøn energi målt i forhold til indsatsen.