Vi giver dig nye muligheder

Én af vores visioner er at have Danmarks stærkeste medarbejdere. Det får vi til at ske ved at blive ved med at skabe muligheder for vores medarbejdere. 

Vi spørger altid til, hvad der driver dig, og hvad der gør dig glad i dit arbejde, når vi holder jobsamtaler hos Obton. Det tror vi på, er nøglen til, at man lykkes som medarbejder.

Derfor er vi også meget opmærksomme på at imødekomme det, når du begynder at mærke lysten til udvikling. Efterhånden oplever de fleste nemlig at få lyst til nye udfordringer.

Det er vi lydhøre over for, og vi sætter en ære i at leve op til sætningen ”Vi giver mennesker nye muligheder” – både for medarbejdere og for vores investorer.

Faglig og personlig udvikling

Hos Obton bliver der lyttet til ønsker om faglig og personlig udvikling. Det bliver blandt andet bragt i spil under 1:1-samtaler og MUS, men uanset hvornår er det altid okay at drøfte sine drømme og ambitioner for fremtiden med den nærmeste leder.

Vi tilbyder også en række kurser til vores medarbejdere og en lederuddannelse til vores ledere. Det gør vi, fordi vi tror på, at man ved at lytte og være åben over for nye muligheder, får de stærkeste medarbejdere, som oplever, at man kan udvikle sig uden at behøve at skifte arbejdsplads.

Fx er en studentermedhjælper blevet kommunikationschef, en telemarketingmedarbejder er blevet it-konsulent, og en operations controller er blevet transaktionsspecialist.

Vi bliver endnu dygtigere

Alle medarbejdere hos Obton har mulighed for kurser og efteruddannelse. De kurser, vi tilbyder, skal indeholde værktøjer, som kan anvendes i medarbejdernes daglige arbejde.

Af individuelle kurser og uddannelsesforløb kan nævnes Outlook, Excel, regnskab, arbejdsmiljøkursus, lønkursus, salgstræning, lederkursus og meget mere.

Derudover har vi skræddersyet et lederuddannelsesforløb, hvor alle ledere i virksomheden kan få udviklet deres ledelsesmæssige kompetencer. Muligheden for at dygtiggøre sig på de udbudte kurser er populært og noget, som flertallet benytter sig af. 

Vi ved, at muligheden for udvikling i arbejdet står højt på ønskelisten for rigtig mange. Derfor har vi allerede fra første færd fokus på, hvordan vi imødekommer dette hos nye medarbejdere. Dette er en del af den gensidige forventningsafstemning, som vi også bruger tid på i rekrutteringsprocessen. 

Relaterede artikler

Hvem er vi?

Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og hele tiden er på vej fremad.

Det giver mening

Vores kerneprodukt er i sig selv bæredygtigt og gennemgående meningsfuldt, fordi vi bidrager til en grønnere verden.

Kulturen hos Obton

Vi værner om kulturen i Obton. Det betyder bl.a., at vi fejrer vores succeser og dyrker vores værdier.