Temauge med god energi: Obtons medarbejdere samlede 75.000 kr. ind til Røde Kors

I løbet af temaugen i uge 20 gik og løb Obtons medarbejdere i ind- og udland for et godt formål. Ved ugens udgang endte det ud i en donation til Ungdommens Røde Kors’ ferielejr i Østjylland samt Red Cross Europe på 75.000 kr.

Fantastisk flot indsats af alle, der var med til at sprede den gode energi og give den videre til kollegaer, familier og ikke mindst de værdigt trængende, som får glæde af donationen.   

Aktiviteter i ugens løb  

Ugen startede med fælles morgenmad og en intro til ugens gennemgående aktivitet, nemlig vores ”Walkathon”.

Walkathon’et handlede om at gå så mange skridt som muligt i hold af fem medlemmer. Og da den ene af Obtons værdier er "Vindermentalitet”, blev der hurtigt skruet voldsomt op for konkurrencen holdene imellem.

Undervejs i ugens løb blev der også serveret god energi i flydende form for medarbejderne – en ultrasund juicebar, som blev nydt i fulde drag.

Fredag morgen var der inviteret til croissanter, smoothies og intimkoncert med Gunva i foyeren i Prismet.


Hver dag efter frokost blev der samlet skridt på gåture i Botanisk Have. Temaugen bød også på juicebar og intim-morgenkoncert.

Familieløb rundede ugen af   

Søndag var medarbejdere og deres familier inviteret til ObtonRun 2022 på Aarhus Fremads Stadion. Her blev den sidste gode energi fyret af i et løb, hvor hver løbet runde udløste et bidrag til den samlede donation til Ungdommens Røde Kors og Red Cross Europe.

Alt i alt en super hyggelig eftermiddag, som sluttede af med velfortjent mad/drikke/is til de rødkindede børn og voksne.  


Obton Run 2022 for medarbejdere og deres familier. God energi i rigelige mængder...


Der blev i alt gået og løbet 75.000 kr. ind til det gode formål. 

Se flere billeder fra ObtonRun 2022 her

Relaterede artikler

Onboarding: 50 nye medarbejdere samlet til Obton Camp

Den 20.-21. april var 50 nye medarbejdere fra ind- og udland samlet i Aarhus til Obton Camp.

"Vi giver mennesker nye muligheder"

Hos Obton har vi et slogan, der lyder: ”Vi giver mennesker nye muligheder”. Men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt? HR-chef Andreas Jakobsen giver svaret.

Onboarding: Gåture og kaffemøder giver en god start

Mød Lisbeth, der fortæller om vores ambassadørordning.

Vi skal ansætte 100 nye medarbejdere i 2022

Et eksplosivt solmarked og en stor interesse for investering i solenergi giver travlhed hos HR.