Onboarding: 50 nye medarbejdere samlet til Obton Camp

Nye medarbejdere får en grundig introduktion til strategi, værdier og kultur, når de deltager i Obton Camp. 

Den 20.-21. april blev der for første gang afholdt Obton Camp for de ca. 50 nye medarbejdere, der er blevet ansat hos os i årets første kvartal. Der var deltagere fra 6 forskellige lande, og der var på forhånd lagt et fyldigt program med tid til både fagligt indhold og sociale aktiviteter.  

Ifølge Chief Human Ressources Officer  Andreas Jakobsen er der flere formål med at samle alle nye medarbejdere til to dages fysisk onboarding. 

"Helt overordnet har vi et mål om at give vores medarbejdere et onboardingforløb i verdensklasse, og i takt med at vi vokser så hurtigt, som vi gør, har vi været nødt til at tænke nyt. Og derfor er vi startet op med Obton Camp." 

Planen er, at der fremadrettet skal afholdes Obton Camp med 3-6 måneders mellemrum.

Grundig introduktion

På campens dag 1 fik de nye kolleger en grundig introduktion til Obtons strategi frem mod 2025, vores virksomhedskultur og værdier. De fik også en gennemgang af investeringscasen for vores investorer, vores forretningsmodel og en præsentation af alle afdelinger i Obton. 

Om eftermiddagen var der arrangeret et eventløb rundt i Aarhus, som viste sig fra den fineste side i det smukke solskinsvejr. Dagens program sluttede af med en fælles middag på en restaurant på havnen.  

På dag 2 var der "Obton School", hvor der blandt andet blev undervist i den rent tekniske del af solenergiproduktion.

Det siger deltagerne om Obton Camp:

"Det var en rigtig god mulighed for at networke og socialisere med andre nye kollegaer. Der var en positiv stemning og en høj grad af påskønnelse af de nye medarbejdere, som giver et tilhørsforhold og en god holdånd. Det har været to dejlige og meget intense og inspirerende dage!

"Det var en fantastisk måde at lære mere om Obton, og hvilke opgaver der bliver udført i de forskellige afdelinger. En god mulighed for at socialisere med kollegaer. Det bliver helt sikkert nemmere at række ud til kolleger, som du har talt med før. Denne camp, og mange andre medarbejdertiltag viser, at Obton er et fantastisk sted at arbejde".

"Super god indflyvning til Obton"

"Godt at høre historien bag. Interessant og en meget ærlig fortælling".

"Det var rigtig godt for at forstå det generelle set-up, værdierne og mindsettet i Obton. Det gav et helhedsorienteret overblik over virksomhedens aktiviteter og mål".

"Det bedste var at få at vide hvem, der er ansvarlig for hvad for at finde de rigtige personer til enhver forespørgsel, du måtte have. Det sparer tid og sikrer effektivitet i fremtiden".

Billeder fra Obton Camp, april 2022

 

-----

-----

Følg hashtag #Obtoncamp på LinkedIn

Relaterede artikler

Temauge med god energi: Obtons medarbejdere samlede 75.000 kr. ind til Røde Kors

I uge 20 var der skruet godt op for den gode energi på Obtons kontorer i ind- og udland.

"Vi giver mennesker nye muligheder"

Hos Obton har vi et slogan, der lyder: ”Vi giver mennesker nye muligheder”. Men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt? HR-chef Andreas Jakobsen giver svaret.

Onboarding: Gåture og kaffemøder giver en god start

Mød Lisbeth, der fortæller om vores ambassadørordning.

Vi skal ansætte 100 nye medarbejdere i 2022

Et eksplosivt solmarked og en stor interesse for investering i solenergi giver travlhed hos HR.