HR

 I HR-afdelingen spænder opgaverne bredt. Afdelingen står både for kultur, målinger, trivsel, rekruttering, lønforhold, personalekontrakter, employer branding, intern kommunikation og i det hele taget alt, hvad der har med det hele menneske at gøre - kort sagt: HR har fingeren på pulsen, når det kommer til nye tendenser inden for området.

Som medarbejder i HR-afdelingen skal man have en fornemmelse for, hvad der rører sig i virksomheden, og man skal kunne tænke proaktivt.

Solide kommunikative kompetencer står centralt, og som HR-medarbejder skal man være værdiambassadør.

Afdelingen igangsætter ofte nye initiativer, som skal følges til dørs forholdsvist hurtigt – og her skal man ikke være bange for at smøge ærmerne op.

Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads

Når man er en del af HR-afdelingen, vil man opleve en dynamisk og afvekslende hverdag, hvor man både skal fordybe sig i selvstændige opgaver såvel som koordinere og sparre med sine kollegaer tværs over skrivebordet

Vi har det til fælles, at vi motiveres af at være med til at skabe rammerne for, at Obton kan bevæge sig tættere og tættere på målet om at være Danmarks bedste arbejdsplads.

Det gør vi ved at tiltrække de stærkeste medarbejdere og samtidig sørge for, at folk går glade hjem, når de får fri fra arbejde – og har lyst til at møde ind igen.

Mød Louise Tjørnager Jakobsen

Louise Tjørnager Jakobsen arbejder som HR-ansvarlig og beskæftiger sig til daglig med rekruttering, onboarding, kulturmålinger, DISC-profiler og meget mere. 

"Jeg lærer hele tiden en masse nyt og udvikler mine kompetencer. Jeg sidder med en bred palette af arbejdsopgaver inden for HR, og der er sjældent er to dage, der er ens - hvilket jeg synes er fedt.
 

Læs mere om Louise

Interesseret i et job i HR-afdelingen?


Kontakt: Andreas Jakobsen
Kommunikations- og HR-chef
Telefon: +45 27 20 43 00
E-mail: aja@obton.com