OBTON KONCENTON MILJO 0059

Om Obton

Obton er et dansk investeringshus med speciale i at skabe de bedste afkast gennem alternative investeringer i ”grønne” driftsaktiver, som er uafhængige af aktie- og obligationsmarkedet.

Siden Obtons stiftelse i 2006 har vi skabt positive resultater for vores mange medinvestorer ved at lokalisere og udvælge investeringsprojekter, hvor det er muligt at generere et højt og stabilt afkast.

 

Obton er i dag Danmarks største udbyder af investeringer i solcelleparker, og vi administrerer, sammen med vores søsterselskab Koncenton, investeringer for over DKK 10 mia. på vegne af mere end 2.000 investorer.

 

Obton udbyder både P/S-projekter, som kendetegnes ved skattefrie udbytter for selskabsinvestorer og investorer i VSO og A/S-projekter, der udmærker sig ved at give høje, løbende aktieudbytter. På den måde hjælper vi vores investorer med at optimere skat og opsparing gennem intelligent formuepleje.

 

Investeringsstrategien

Obton investerer udelukkende i markeder, hvor der er et afbalanceret forhold mellem afkast og risiko. Dermed er det ikke hensigten at konkurrere på eksotiske afkast, men på sikkerheden i de budgetter, der ligger til grund for investeringsprojekterne.

 

Formålet er at tilbyde investeringsprojekter, der fungerer som et stabilt supplement til konjunkturfølsomme investeringsklasser. På den måde hjælper Obton investorer med at skabe robuste investeringsporteføljer og finansiel stabilitet.

 

Organisationen

Obton administrerer i dag mere end 500 projekter i vedvarende energi. Samlet beskæftiger koncernen, herunder Obton Fondsmæglerselskab A/S, Obton Administration A/S, Obton Finans A/S og Koncenton A/S mere end 80 medarbejdere.

 

Vi arbejder ud fra fra vores kontor i Aarhus, og du er altid velkommen til at kontakte os på obton@obton.com eller telefon +45 86 26 12 00.