‹ Tilbage18 Prowind Oben

Obton udvider med vindmøller

Obton har netop lanceret sit første vindmølleprojekt – K/S Obton Vindenergi Ventos – der kombinerer en attraktiv investering i en nyopført tysk vindmølle med gunstige skattefradrag og likviditet til investorerne. Obtons investeringsdirektør Oliver Peters kalder det et ”bundsolidt state of the art vindmølleprojekt,” og du kan se hvorfor i nedenstående video.

 

(Artiklen fortsætter efter videoen)

 

 

K/S-projektet udmærker sig ved et højt afkast og en attraktiv opsparing med en gennemskuelig og begrænset risikoprofil. I praksis består projektet af en 199 meter høj nyopført vindmølle på 2,75 MW fra amerikanske General Electric. Vindmøllen forventes hvert år at kunne producere bæredygtig strøm svarende til det årlige strømforbrug i ca. 1.800 danske husstande.

 

Tyskland – Europas førende vindnation

Vindmøllen er en del af en mindre vindmøllepark bestående af i alt to møller. Obton ejer ligeledes den anden mølle, som inden for den nærmeste fremtid lanceres som projektet K/S Obton Vindenergi Tempus. Begge vindmøller er placerede 100 km fra Frankfurt i Tyskland i et område med mange vindmøller, hvilket – ifølge Obtons investeringsdirektør Oliver Peters – har betydet, at man har anvendt referencedata fra disse vindmøller til at præcisere beregningerne af vindpotentialet for Obtons vindmøller. Tyskland er Europas førende vindnation, hvilket primært skyldes den tyske lovgivning om udnyttelse af vedvarende energi (EEG – Erneuerbare Energien Gesetz), der af miljøhensyn tilskynder investeringer i vedvarende energi. Rent praktisk sker det ved, at elektricitet produceret af vedvarende energi er sikret en fast høj afregningspris i op til 20 år.

 

Relevant for dig?

Kombinationen af høje fradrag og stabil indtjening i Obtons vindmølleprojekt gør det særligt interessant for private investorer, der kan bruge de skattemæssige afskrivninger til modregning i anden indkomst samt for selskabsinvestorer, der har midler i en virksomhedsskatteordning eller i et selskab, da projektet har store kontante udlodninger fra år 2018.

 

Nedenfor kan du se en oversigt over fordele og risici forbundet med en investering i K/S Obton Vindenergi Ventos.

 

Fordele Og Risici 4

 

>>>Ved at klikke her kan du læse mere om og se nøgletal for K/S Obton Vindenergi Ventos<<<