‹ TilbageSolpark M . Storby I Baggrunden (1)

Solenergi Stabil runder DKK 1 mia. i indkøb

Obtons største puljeprojekt til dato er kommet godt fra start. Vi gør status, efter at projektet har været i salg i ni måneder.

Vi var spændte, da vi tilbage i oktober 2017 satte gang i salget af efterfølgeren til vores to succesfulde puljeprojekter – Obton Solenergi Global og Obton Solenergi Balance, der begge er fuldtegnede.

 

Konceptet var på mange måde identisk. Strømmen fra en pulje af store solcelleanlæg placeret i forskellige, velkendte lande skaber indtægter, der indbringer investorerne stabile, årlige afkast på i gennemsnit 8 pct.

 

Men som noget nyt lancerede vi denne gang et projekt, som børsnoteres i 2020. Dette for at imødekomme de investorer, der tidligere har efterspurgt en større likviditet.

Aktietegninger runder DKK 290 mio.

Pr. 1. august 2018 ramte egenkapitalindskuddet i Obton Solenergi Stabil DKK 290 mio. Til dato har mere end 150 privat- og selskabsinvestorer købt sig ind i projektet. Det lever fuldt ud op til vores forventninger, og vi er glade for, at investorerne har taget så vel i mod projektet.

Stærke indkøb

Der er til nu købt fem solcelleprojekter ind til Stabil, som til sammen udgør en investeringssum på lidt over DKK 1 mia., hvoraf mere end DKK 200 mio. er egenkapital indhentet fra selskabets investorer.

 

De indkøbte parker ligger i hhv. Tyskland, Frankrig og Holland. Alle tre lande som Obton har gode erfaringer med. Den største park ligger i Tyskland og består af 60 anlæg med en samlet kapacitet på 30,6MW.

 

Investorernes indskud er dermed allerede ude at arbejde, og vi kan efter et flot 1. halvår konstatere, at solcelleparkerne i særligt Tyskland producerer usædvanligt godt som følge af det gode forårs- og sommervejr i Nordeuropa.

 

Læs mere om Obton Solenergi her.