‹ TilbageLande

Grøn energi skal sikre EU konkurrencedygtighed

Europæerne betaler markant mere for energi, end man gør på den anden side af Atlanten.

En aktuel rapport fra Financial Times viser, at europæerne betaler markant mere for energi end man gør på den anden side af Atlanten. Faktisk betaler europæiske virksomheder 37 procent mere end de amerikanske. Årsagen er, at Europa i dag er nødsaget til at importere meget store mængder af dyre, forurenende fossile brændstoffer – et behov, der ifølge Herman van Rompuy, Præsidenten for det Europæiske Råd, truer Europas økonomi og konkurrencedygtighed. Konkret hævder han, at over 80 procent af Europas energiressourcer i 2035 vil være importeret, såfremt man ikke skrider til handling. 

 

Vedvarende energi skaber god økonomi 

Selvom fremtidsudsigterne for energipriserne og dermed konkurrencedygtigheden i Europa, ifølge præsidenten for det Europæiske Råd, ser dystre ud, mener han, at der er en særdeles fornuftig udvej. Således udtaler han: “There is a huge potential for renewable energy and we should take full advantage of it, especially now that these technologies are becoming more and more mature”. Herman von Rompuy bakkes op af EU-lederne, der erkender behovet for at bekæmpe de stigende energipriser, og at udbredelsen af vedvarende energi er et effektivt redskab hertil.

 

Ambitiøse mål for vedvarende energi tegner godt for grønne investorer 

I det eksisterende ”Energy Roadmap 2050” fremgår det, at mindst 30 procent af EU’s energimiks skal komme fra vedvarende energi i 2030. Dog har EU nu tilkendegivet, at man vil genoverveje målene og fremlægge en revideret plan, der i endnu højere grad skal tilgodese udbredelsen af vedvarende energi. De nye mål for 2030 forventes kommunikeret i slutningen af året. Således synes den politiske motivation til at støtte op omkring bæredygtig energi at være tiltagende. Dermed tegnes en solrig fremtid for grønne investeringer, hvor specielt solcelleparker som investeringsobjekt har vundet stort indpas gennem de senere år.

 

Ønsker du at læse om muligheden for en attraktiv, grøn investering med stor politisk opbakning, kan du med fordel bestille materiale nedenfor.