‹ TilbageObton Nyhed Vinder

Heldig vinder fundet i Obtons tilfredshedsundersøgelse

Obton har igangsat en omfattende tilfredshedsundersøgelse blandt de mere end 1200 investorer, der har investeret i vores solcelleprojekter. Som tak for deltagelsen udlodder vi løbende en eksklusiv middag for to – og den første vinder er nu fundet.

-

I slutningen af januar kunne vi glæde en heldig investor med beskeden om, at han havde vundet i en lodtrækning blandt de foreløbige besvarelser i Obtons omfattende tilfredshedsundersøgelse.
Leif, der er investor i vores aktieprojekt Obton Solenergi Global, kan derfor nu se frem til en eksklusiv middag - i selskab med en heldig ledsager - på den michelin-hædrede restaurant Frederikshøj i Aarhus (Se mere om den populære restaurant her). Stort tillykke til Leif!

 

Ris og ros skal sikre optimale produkter og service 

Lodtrækningen er en del af en igangværende tilfredshedsundersøgelse blandt Obtons investorer, så vi løbende kan optimere både den service og de investeringsprojekter, vi tilbyder. 

Fremover vil Obtons investorer derfor flere gange i løbet af investeringsperioden få tilsendt et kort spørgeskema, hvor vi spørger ind til en investors oplevelse af Obton og vores projekter og samtidig giver mulighed for at komme med ris og ros samt forslag til forbedringer.

 

Stor opbakning blandt investorer

Der har foreløbig været stor opbakning til dette initiativ, og vi har fået en lang række positive og konstruktive tilbagemeldinger, som vi løbende gennemgår. Vi er naturligvis meget glade for den store respons, og som tak for at vores investorer tager sig tid til at udfylde spørgeskemaerne udtrækker vi løbende en vinder af en eksklusiv middag blandt undersøgelsens deltagere. Første vinder blev fundet ved udgangen af januar, hvor første lodtrækning fandt sted. Tilfredshedsundersøgelsen fortsætter, og der vil således senere på året blive fundet endnu en heldig vinder.