‹ TilbageObton Nyhed Fransk Marked I Vaekst

Det franske marked for solenergi igen i vækst

I 2011 og 2012 blev der sat imponerende solcellerekorder i Frankrig, og efter et nærmest stillestående 2013 viser nye tal nu, at Frankrig igen er et populært marked for installationen af solcelleparker - en udvikling, som Obton med sine franske solcelleprojekter også mærker tydeligt.

Efter et 2013 med lav aktivitet på det franske marked for solenergi viser foreløbige tal for 2014, at Frankrig igen er i vækst, når det kommer til installationen af solcelleparker i landet. I første halvår af 2014 er der således installeret 57% mere end i samme periode sidste år, hvilket er en klar indikation på, at markedet igen er på vej op.

 

Denne udvikling mærkes også hos Obton, hvor de franske projekter har vundet stor popularitet blandt de danske investorer, siden Obton i oktober 2013 udbød sit første franske solcelleprojekt.


I første halvår af 2014 er der på landsplan tilføjet en kapacitet på 386 MW i solenergi, og produktionen af solenergi svarede i denne periode dermed til 1,1% af elektricitetsbehovet i Frankrig. Frankrig er således stadig langt fra markedsledere som bl.a. Italien, der i årets første seks måneder slog ny rekord med en produktion af solenergi svarende til knap 10% af landets energiforbrug.


Læs mere om Frankrigs energipolitik her

 

Regeringen hjælper vedvarende energi på vej

Frankrig bygger således stadig en stor del af sin energipolitik på atomkraft, men med en klar og stabil politisk udvikling, der skaber solide vilkår for solcelleoperatører i landet, har den franske regering alligevel sikret incitament til en øget produktion af solenergi. I juli måned fremlagde den franske miljøminister, Ségolène Royal, desuden en plan om at øge andelen af vedvarende energi til 32% i 2030 – en andel, der lige nu er estimeret til at udgøre omtrent 18,6% af landets energiforbrug.


Med denne ambitiøse plan og de fordelagtige afregningspriser til produktionen af solenergi er Frankrig et særdeles attraktivt marked for investering i solcelleparker.
Obton har i dag mere end ti franske solcelleprojekter i sin portefølje – og flere er på vej.

 

Se Obtons aktuelle franske solcelleprojekt, der foruden et højt afkast giver ret til et skattefradrag på DKK 402.000