‹ TilbageBoom (1)

Boom i salg af franske solenergi-projekter

Det var med stor fornøjelse, at Obton i begyndelsen af oktober 2013 udbød vores første solcelleprojekt i Frankrig. Her godt seks uger efter det første projekt blev markedsført, har vi i alt fuldtegnet otte franske solcelleprojekter. Så der er ingen tvivl om, at vores investorer deler vores begejstring for det franske solcellemarked – og det er der også god grund til.

Ud over Frankrigs talrige solskinstimer og kvalitetsbyggede solcelleanlæg, bliver store dele af branchen bakket op af både private og statslige aktører, der ligeledes har et stort ønske om at fremme udbredelsen af solenergi.

 

For nyligt annoncerede det store, franske elselskab, EDF – som også aftager store dele af den strøm, der bliver produceret på Obtons franske solcelleanlæg – at de vil være medinvestor i et forskningsinstitut syd for Paris, der udelukkende fokuserer på udvikling og optimering af solcelleteknologier (budget: DKK 1 mia.).

 

Forskningsinstituttet kommer til at samarbejde med ingeniørhøjskoler, videnskabsstuderende og specialiserede private firmaer for at videreudvikle brugen af solenergi og teknikken, der ligger bag.

 

Instituttet bliver blandt verdens allerstørste og er endnu et sikkert tegn på det engagement og den vilje, der er hos den franske stat og store franske energiaktører, når det kommer til landets strømproduktion via solenergi.

 

I Obtons optik er det opløftende, at vi sammen med vores investorer har begivet os ind på et fransk marked, der oplever en fantastisk opbakning fra alle kanter af det franske arbejdsmarked. Dette er med til at understrege, at investering i fransk solenergi hos Obton er en god investering med solrige fremtidsudsigter.