|
Solen som energikilde
Solen er klart den største energikilde på jorden. Den leverer dagligt 6000 gange mere energi, end hvad vi anvender. Potentialet for solenergi er derfor enormt, men rummer også store udfordringer såsom effektiv udnyttelse af energien, lagring af energien samt pladsforbrug.
Potientialet for solenergi i forhold til nuværende forbrug samt andre vedvarende energiformer er illustreret i nedenstående figur (Kilde: Epia).
.png)
To typer solenergi
I øjeblikket anvendes solenergi på to forskellige måder: Solvarmeanlæg, der generer varme, samt solcelleanlæg, der generer strøm. Investeringsmæssigt er det dog kun solcelleanlægene, som er interessante, fordi de kan levere strøm, som kan sælges til forbrugerne.
I øjeblikket udgør udnyttelse af solenergi til strøm under én procent af det samlede strømforbrug i verden. Men studier fra EPIA/Greenpeace viser, at i år 2030 vil strøm fra solenergi kunne udgøre 14 procent af verdenens strømforbrug. Shell har ligeledes forudsagt, at 50 procent af verdens energi vil komme fra vedvarende energikilder i 2040, hvoraf solenergi vil være den primære kilde.
Væksten fortsætter
Tyskland, Japan, USA, Spanien og Italien er de mest udviklede lande, når det gælder udnyttelse af solenergi. Disse lande står samlet for mere end 90 procent af verdens samlede solenergi-installationer.
I perioden 2008 til 2009 fortsatte væksten af solenergiinstallationer med 20 procent og satte ny rekord med 6.700 MW installeret på verdensplan, og alt i alt er der installeret anlæg, som kan producereca. 21.900MW. Europa stod for 77 % af årets installationer, og især Tyskland, Italien og Tjekkiet har trukket læsset med samlet 68 % af verdens installationer.
|
|

|